Eksploderet dæk? Det stopper ikke denne kvindelige bilist

Kvinden fortsætter ufortrødent sin køretur på motorvejen, selv om bilens ene fordæk er eksploderet

Et smadret forhjul er ikke nok til at få denne kvindelige bilist til at standse. Video: Newsflare

En video, som avisen The Sun blandt andre bringer, viser en kvindelig bilist i en Ford Fiesta, som kæmper med at holde sin egen vognbane på en engelsk motorvej.

Årsagen?

Det højre fordæk på bilen er eksploderet.

Trods det kører kvinden videre.

Det viser videoen, der er optaget af en anden bilist.

I videoen kan man se, at den kvindelige bilist har svært ved at styre bilen på grund af det manglende hjul.

På et tidspunkt i videoen ligner det umiddelbart, at hun er ved at trække ind til siden, da hun blinker ind mod venstre, men det viser sig kun at være for at skifte vejbane, for hun fortsætter køreturen i sporet ved siden af.

Den går ikke: Københavner kørte uden dæk på forhjulet

Senere i videoen, da den filmende bilist kommer tættere på, kan man se, hvordan asfalten bliver revet godt og grundigt op, da resterne af hjulet skraber på asfalten.

Historien melder ikke, om bilisten er klar over, at hendes bil mangler et forhjul, men det er svært at forestille sig, at man ikke ville opdage det.

Til slut i videoen når den filmende bilist op på siden af Forden, hvor man kan se, at bilen har taget betydelig skade.

Det vides ikke, om kørslen har fået andre konsekvenser for kvinden end de materielle.

Sikke en brandert: Par kører uvidende ud på motorvejen med fuld mand hængende bag på