Elektrisk kæmpeordre: Storby sender dieselbusser på porten

Milano vil sætte strøm til den offentlige transport med 250 elektriske busser

Busserne har et batteri på 240 kWh - i en Tesla Model 3 Long Range er det til sammenligning på 75 kWh. Foto: Michozord/Wiki Commons
Busserne har et batteri på 240 kWh - i en Tesla Model 3 Long Range er det til sammenligning på 75 kWh. Foto: Michozord/Wiki Commons

Storshopping er ikke et fremmed fænomen i millionbyen Milano.

Oftest er der dog tale om udenlandske turister, der køber stort ind i byens mange modebutikker, og ikke bystyret selv, der vender sig mod udlandet.

Det er imidlertid tilfældet nu, hvor Milano er gået på indkøb hos den polske busproducent Solaris. Byen har en ambition om at udfase sine dieseldrevne busser, og derfor har bystyret nu bestilt 250 elektriske eksemplarer hos Solaris.

Ifølge mediet Electrek er det en af de hidtil største ordrer på elektriske busser i Europa. Købesummen kendes ikke, men den anslås at ligge i omegnen af 1,4 mia. kroner.

Milano planlægger, at alle byens dieselbusser skal være sendt på pension i 2030. Mange af de nyindkøbte elektriske busser vil dog rulle ud på byens veje længe før, og de første 40 ankommer allerede næste år. Det skriver mediet Intelligent Transport.

De vil på det tidspunkt slutte sig til de 25 elbusser fra Solaris, som byens borgere allerede bruger i dag.

Se også: Farvel til et ikon: Sidste Boble ruller af samlebåndet

Ingen kan følge med Kina
Electrek citerer busproducenten for at sige, at Milanos ordre sætter gang i 'det største elektriske busbyggeri i Europa'.

Milano er dog langt fra ene om at indkøbe elbusser i stort antal. Tilbage i april annoncerede bystyret i Paris eksempelvis, at man havde bestilt 800 elbusser hos tre forskellige leverandører.

En ordre, der ifølge France24 løb op tre mia. kroner og anses for at være det hidtil største busindkøb i Europa.

Hverken Paris eller Milano kan dog følge med, hvis vi kigger uden for Europas grænser. Allerede i 2017 valgte kinesiske Shenzhen nemlig at gøre hele sin flåde af busser elektriske.

En beslutning, der sendte intet mindre end 16.000 elektriske busser ud på storbyens veje. En busflåde, der ifølge Electrek sparer byen for 1,35 mio. ton CO2 om året.

Tesla går efter at bygge flere biler, end efterspørgsel er til, så man ikke havner i et 'leveringshelvede' igen. Foto: Yeon-Je Jung/AFP/Ritzau Scanpix Biler - 11. jul. 2019 - kl. 13:15 Tesla sætter rekord: Nu skal der for alvor bygges biler

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere