Elektriske delebiler kommer nu til fast månedlig pris

Betal en fast månedlig pris, og kør frit 45 timer om måneden

Nu kan du betale en fast månedlig pris til gengæld for at have fri kørsel 45 timer om måneden. Foto: PR
Nu kan du betale en fast månedlig pris til gengæld for at have fri kørsel 45 timer om måneden. Foto: PR

Delebilsordninger vinder frem overalt, og nyeste skud på stammen er GreenMobilitys abonnementsordning, hvor du betaler et fast månedligt beløb for til gengæld at køre frit i 45 timer om måneden.

Normalvis betaler man ved selskaber som DriveNow og GreenMobility pr. minut, man kører, men nu kan du hos Green Mobility betale 1.095 kr. pr. måned til gengæld for fri kørsel i 45 timer.

- Vi ved, at noget af det, der er svært at opgive ved privatbilen, er friheden og fleksibiliteten. Samtidig ved vi at op imod 25 procent af privatejede biler i København ikke bruges mandag til fredag, hvilket tyder på, at man med fordel kunne få opfyldt sit bilbehov ved by- og delebiler, siger Torben Andersen, CEO hos GreenMobility A/S, til Motormagasinet.dk og fortsætter:

- Vi tror på, at med dele-bybiler som supplement til det offentlige og til cyklen, vil rigtig mange byboere faktisk kunne undvære deres privatbil. Og hvis flere deles om bybilerne frem for selv at eje, så får vi færre biler i byen.

Se også: Narkobilist ville stikke af fra politiet: Endte med hovedet under vand i en havedam

Væsentlig billigere minutpris
Hvis du kører alle 45 timer til den faste månedlige pris, svarer det til en minutpris på 0,42 kroner pr. minut mod normalprisen på 3,50 kr. pr. minut.

Prisen på 1.095 kr. pr. måned er en introduktionspris, som kører ind til 14. maj, hvorfra den faste månedlige pris stiger til 1.195 kroner.

Det danskejede GreenMobility råder over en flåde af 400 elektriske biler af modellen Zoe fra Renault, og brugerne får adgang til bilerne via en app, der fungerer som nøgle og kort til, hvor de nærmeste biler står.

Rallykøreren Tomasz Kasperczyk må sende varme tanker til opfinderen af autoværnet. Foto: FIA ERC Biler - 8. maj. 2017 - kl. 21:50 Wow, wow, wow: Autoværn redder rallykørere fra afgrunden

Her kan du få meget mere at vide om, hvad Renault Zoe er for en bil:

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere