Elmotor giver ikonisk Ford muskler: Trækker godstog på knap 500 ton

I en ny video praler Ford med trækkræfterne i den elektriske F-150 pickup, mærket stadig arbejder på

Den elektriske prototype trækker 42 Ford F-150 pickupper, der er lastet i 10 godsvogne. Video: Ford

Hvad gør man, hvis man gerne vil overbevise en nation med billige benzinpriser og tradition for store, tørstige pickupper om, at elmotoren er fremtiden?

Et bud kunne være at læsse 42 Ford F-150 pickupper - USA's mest solgte pickup gennem mange år - ind i et langt godstog og trække det 300 meter ved hjælp af én enkelt, elektrisk pickup. Det er præcis, hvad Ford har gjort for at promovere den elektriske F-150 pickup, man arbejder på.

Selv om der stadig er lang vej igen, før pickuppen står klar, er den amerikanske bilproducent tilsyneladende så langt med den elektriske drivlinje, at man tør sætte den på prøve.

I videoen over artiklen sætter man derfor en prototype til at trække det lange godstog både med og uden last. Med de 42 pickupper lastet sniger den samlede vægt sig på på den anden side af 1 mio. pund - svarende til rundt regnet 454 ton.

Det skriver Ford i en pressemeddelelse.

Elbiler uden krog
Med testen af prototypens trækkraft giver Ford samtidig sit indspark til diskussionen om, hvorvidt elbiler er lige så gode til at trække en trailer som andre biler.

Selv om antallet af elbiler stiger, er udvalget af modeller med jydekrog nemlig stadig begrænset. Krogen og den trailer, der hægtes på, kan have stor betydning for bilens aerodynamik og rækkevidde, og derfor er mange elbiler slet ikke typegodkendt til at trække noget.

Den løsning dur øjensynligt ikke for Ford. Den billigste Ford F-150 XL kan i dag trække op til seks ton i USA, og at dømme efter videoen er det ikke meningen, at de trofaste, amerikanske kunder skal give afkald på trækkraft i fremtiden.

Ford har dog endnu til gode at offentliggøre specifikationerne på den elektriske F-150.

Se også: Vurderet til 150 millioner: Nu skal sjælden superbil på auktion

Kapløbet er i gang
Den amerikanske gigant har heller ikke sat en dato på, hvornår bilen skal stå klar. I videoen nøjes man med at sige, at prototypen 'vil hjælpe os med at levere den elektriske F-150 i de kommende år'.

At Ford vælger at promovere pickuppen, længe før den står klar, skal ifølge mediet Auto, Motor und Sport ses i lyset af, at Ford i øjeblikket er midt i et kapløb med Tesla og Rivian. Alle tre arbejder på eldrevne pickup-modeller, og ifølge mediet er Rivian for bare et par dage siden begyndt at producere sin R1T pickup.

Alle tre er dog blevet overhalet indenom af pickuppen Dongfeng Rich 6 EV, der ifølge Electrive rammer det kinesiske marked allerede i denne måned.

En delvist adskilt Ferrari 360 Spider er blot den seneste i rækken af luksusbiler, der er blevet knust i Rodrigo Dutertes kampagne. Foto: Bureau of Customs (BOC) Biler - 25. jul. 2019 - kl. 13:39 Præsident vil skattesnyd til livs: Kører bulldozer over italiensk drømmebil

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere