En god idé? Her vil politiet ikke længere give bøder til fartbøller

Bilister skal i stedet have en advarsel, hvis de kører for stærkt i en 30- eller 50-zone

Politiet i Skotland vil hellere give fartbøller en advarsel end en bøde, hvis det i højere grad kan få dem til at passe på farten i fremtiden. Arkivfoto: Jens Dresling
Politiet i Skotland vil hellere give fartbøller en advarsel end en bøde, hvis det i højere grad kan få dem til at passe på farten i fremtiden. Arkivfoto: Jens Dresling

Synet af et par blinkede blå lys og en motorcykelbetjent i bakspejlet har tidligere været næsten ensbetydende med en nært forestående bøde.

Men i Skotland har politiet nu foreslået, at bilister, der bliver taget i at køre for stærkt, skal kunne slippe med en skriftlig advarsel - hvis det vel at mærke finder sted på veje, hvor hastighedsgrænsen er enten 30 eller 50 km/t. Det skriver The Sun.

Hvis bilisterne bliver taget i at bryde hastighedsgrænsen igen, vil fælden til gengæld klappe med både strafpoint og en bøde. Håbet er, at man på denne måde kan få flere til ikke at blive ved med at køre for stærkt.

Politiet undersøger også muligheden for at tilbyde hastighedskurser som en del af straffen til de fartsyndere, der overskrider hastighedsgrænsen betragteligt. Det er allerede indført i England og ifølge en nylig undersøgese et mere effektivt middel mod fartbøller end bøder.

De bilister, der har deltaget i et kursus, er angiveligt 23 procent mindre tilbøjelige til at køre for stærkt igen end dem, der blot får en bøde.

Se også: Glem klip i kørekortet: Her er den mest effektive straf

Fokus på vigtigere sager
Ifølge The Sun vil man dog stadig få en bøde, hvis det er en stærekasse, der fanger én i at køre for stærkt, da kun politibetjente af kød og blod skal kunne udskrive en skriftlig advarsel.

Stewart Carle, der er politiinspektør ved færdselspolitiet i det skotske politi, mener dog stadig, det nye initiativ vil kunne frigøre vigtige ressourcer.

- Dette vil være til gavn for domstolene, da de i så fald vil kunne fokusere på de mere graverende sager, siger han til The Scottish Mail.

Det er uklart, hvilken holdning de skotske politikere har til ideen om at erstatte fartbøder med skriftlige advarsler. Skulle forslaget dog gå hen og blive blåstemplet, vil det ifølge The Sun allerede kunne implementeres i slutningen af 2018.

Den pansrede Superb er udstyret med blandt andet skudsikkert glas, run flat-dæk og udrykningslys. Foto: Skoda Storbritannien/Twitter Biler - 31. maj. 2018 - kl. 12:55 Skoda klar med skudsikker familieslæde

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen