En god idé? Nu vil Tesla-chef også redde kæledyrene

Elon Musk tilkendegav for nylig på Twitter, at han er åben over for at installere en særlig 'hundefunktion' i Teslas mindste model. Om det bliver virkelighed er dog endnu uvist

Den flittige Twitter-bruger Elon Musk reagerede prompte på ideen, der skal gøre det muligt for Tesla-ejere at indstille deres biler i en særlig 'hundefunktion', hvis de bliver nødt til at efterlade kæledyret i bilen. Foto: Chris Carlson/Ritzau Scanpix
Den flittige Twitter-bruger Elon Musk reagerede prompte på ideen, der skal gøre det muligt for Tesla-ejere at indstille deres biler i en særlig 'hundefunktion', hvis de bliver nødt til at efterlade kæledyret i bilen. Foto: Chris Carlson/Ritzau Scanpix

Først gjaldt det klimaet, så blev det de indespærrede fodbolddrenge i Thailand, og nu er det så muligvis blevet kæledyrenes tur til at blive reddet af den sydafrikanske opfinder og forretningsmand Elon Musk.

Han reagerede i hvert fald prompte, da en Twitter-bruger for nylig spurgte, om det ville være muligt at installere en særlig 'hundefunktion' i den lille elektriske Model 3.

- Ja, lød svaret i al sin enkelthed fra milliardæren - og mere skulle der ikke til at få hans Twitter-følgere til at snurre om deres haler af begejstring.

Se også: Var indlagt på hospitalet: Så smadrede myndighederne hans BMW

Musik og luft til hunden
Brugeren bag forslaget, Josh Atchley, uddybede, at den særlige funktion kunne gøre det behageligt for hunden ved at tænde for musik og aircondition og samtidig give forbipasserende besked om dens ve og vel via infotainmentskærmen.

Hertil tilføjede en anden Twitter-bruger, Justin Horn, at man måske også kunne vise kabinetemperaturen på skærmen. Og igen var Elon Musk ganske enig.

- Lige præcis, svarede han.

(Artiklen fortsætter under opslagene)

Det er svært at bedømme ud fra de fåmælte tilkendegivelser, om Tesla-chefen mener det alvorligt. Han har før gjort sig uheldigt bemærket med misvisende påstande på det sociale medie, der har kostet ham både penge og troværdighed.

Til gengæld ville en 'hundefunktion' muligvis kunne løse den kedelige tendens til, at kabiner med efterladte kæledyr hvert år overopheder i sommervarmen.

Og ikke mindst mindske tvivlen, når man som forbipasserende spotter et efterladt kæledyr på en varm dag.

BMW udvider nu tilbagekaldelsen fra august, så den gælder flere modeller, der er bygget over en længere periode end tidligere. Foto: Ahn Young-joon/AP/Ritzau Scanpix Biler - 23. okt. 2018 - kl. 16:33 Bilgigant tilbagekalder 1,6 mio. biler: Danske biler også ramt

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere