Endelig: Her er bilen der giver dig fodmassage

En ny Audi A8 er lige på trapperne, og den byder bl.a. på massage til fødderne

Der er fodmassage i den nye Audi A8. Video: Audi
Følg Biler

Kampen om kabinekomfort når næsten absurde højder blandt de tyske biler i luksusklassen i disse år.

I 2014 kom den seneste version af Mercedes S-klasse frem med opsigtsvækkende udstyr som 'hot-stone-massage' - altså en massagefunktion med varme indbygget i bilens komfortsæder. Ikke alene byder den på seks forskellige massageprogrammer, der er også en duftfunktion i kabinen, som skal fuldende oplevelsen af en tur på massageklinikken.

Sidste år kom en ny BMW 7-serie på banen med endnu flere massageprogrammer, endnu flere dufte i kabinen og sågar et såkaldt vitalitetsprogram, der kan guide passagererne gennem forskellige øvelser, mens de sidder i sædet, for at bekæmpe træthed på turen.

Intet slår en stor stationcar

Og nu smider Audi så en ny trumf. På tirsdag ser en ny generation af Audis flagskib A8 nemlig dagens lys - og det siger sig selv, at de ikke kan stå tilbage for konkurrenterne. Derfor har mærket med de fire ringe allerede nu teaset for en af de mange luksusfeatures, du vil kunne købe dig til i den nye A8.

Her vil det ikke alene være muligt at lade fødderne hvile på en fodskammel, der elektrisk foldes ud - du kan også få en omgang fodmassage, når du bruger den, som du kan se i videoen herover.

Tysk eller koreansk: Disse biler går oftest i stykker

Endnu er det småt med de tekniske detaljer om den nye luksusvogn. Audi har dog løftet sløret for et par detaljer. Bl.a. skulle mild hybrid-teknologi blive standard og A8 kommer med et nyt elektromekanisk affjedringssystem, som tilpasser sig vejens ujævnheder. Ved hjælp af et kamera foran kan den forudse ujævnheder og tilpasse undervognen, før de indtræffer - Mercedes S-klasse kan fås med et tilsvarende system.

Den nye Audi A8 vil kunne ses i den nye film 'Spider-Man: Homecoming', som Audi er sponsor på.

Her kan du se bilen i fuld figur - dog iført camouflage. Video: Audi

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.