Er det en...? Brugt bil med meget besynderlig detalje kan blive din

Hvis du mangler en autocamper, der ikke ligner alle de andres, så er der en helt perfekt til salg lige nu

Der er ikke en skorsten på taget af vognen. Den sidder i stedet på siden. Foto: Privat
Der er ikke en skorsten på taget af vognen. Den sidder i stedet på siden. Foto: Privat

Det kan let blive koldt at campere i vinterperioden, men det har en ejer af en gammel VW militærambulance fundet den perfekte løsning på. Bilen er lige blevet sat til salg på Den Blå Avis, og hvis den ved første øjekast ser ud, som man forventer et gammelt folkevognsrugbrød skal, så skal man kigge lidt nærmere.

Den her nemlig alt det, som en rigtig campist har brug for. Og så lige en brændeovn.

- Der er selvfølgelig en brændeovn i min bil, fordi det er den utilmative autocamper. Det synes både min kæreste og jeg. Hvis man skal ud og campere i Danmark om vinteren, så skal der være en form for varmekilde jo, og det eneste rigtige er en brændovn. Den larmer ikke, den koster ikke særligt meget at have kørende, og så synes jeg, at den er sindssygt hyggelig, siger ejeren Claus Svendsen til Ekstra Bladet og gør opmærksom på, at brændovnen er godkendt til syn.

Brændeovnen virker, og Claus Svendsen bruger den gerne.

- Vi har holdt mange steder både i Danmark og i udlandet, hvor vi har haft brug for en brændeovn, forklarer han.

Nordmændenes skyld vi må vente på nye biler

Brændeovnen er placeret omme bag sæderne. Foto: Privat
Brændeovnen er placeret omme bag sæderne. Foto: Privat

Parret har ofte kørt rundt i landet i vognen. Foto: Privat
Parret har ofte kørt rundt i landet i vognen. Foto: Privat
 

Har selv installeret den
Folkevognen er fra 1985, og Claus Svendsen vil have 95.000 kroner for den. Den er selvfølgelig nysynet.

- Jeg ved, at der er sindssygt mange, der er interesserede i bilen, fordi den er meget speciel. Den er meget unik, også i den folkevognskreds, der er i Danmark. Så der er mange, der rigtig gerne vil have den, men derfra og så til at handle, der er ret langt, indrømmer han.

Claus Svendsen kom selv på idéen om, at der selvfølgelig skulle være en brændeovn, og han måtte derfor selv finde på en løsning.

- Jeg havde ikke rigtig nogen, jeg kunne ringe og spørge, og jeg er selv smed- og maskinarbejder, så jeg tænkte, at nu gør jeg det bare. Så jeg har selv installeret den

Han testede selvfølgelig, at brændovnen var sikker, inden han og kæresten lagde sig til at sove med den tændt.

Det er ikke let for Claus Svendsen at sælge rugbrødet, som der er tilknyttet mange minder til.

- Vi går og overvejer at købe et hus, så derfor sælger vi den. Men vi er sindssygt glade for den, og vi har blandt andet rejst rundt i Østeuropa i den. Jeg har seks biler i forvejen, og den her er meget speciel for mig. Jeg ved jo godt, at hvis jeg sælger den, så får jeg aldrig en som den igen. Men engang imellem skal man også videre, fortæller han.

Alderen trykker Clarkson og co.: Vi er snart for gamle til at fortsætte

Både iltilførsel og skorsten er på siden af bilen. Foto: Privat
Både iltilførsel og skorsten er på siden af bilen. Foto: Privat
 

Bilen har kørt 95.000 kilometer. Foto: Privat
Bilen har kørt 95.000 kilometer. Foto: Privat