Er det i orden? Kvinde banker ind i andre biler for at få plads til sin Smart

Bilisten laver buler i både sin egen og andre biler

Her bruger kvindelig bilist 'smart' metode til at få parkeret sin Smart. Video: Caters

Man skulle ellers mene, at noget af det, man virkelig får for pengene, når man køber en Smart Fortwo, er muligheden for altid at lave en god og nem parkering.

Den lille bybil, som kun måler omtrent 2,5 meter, burde være en drømmebil for alle, der synes, at en parallelparkering kan være en uoverkommelig opgave.

Men i videoen, som du kan se over artiklen, fra den franske havneby Nice findes der stadig parkeringspladser, hvor der er så lidt plads, at de fleste bilister nok ville give op og køre væk for at finde en anden.

Men ikke kvinden i Smart Fortwo'en her.

Hun maser, skubber og presser sin lille Smart ind på p-pladsen ved at flytte bilerne, der holder både foran og bag ved pladsen, så der lige akkurat er plads nok til den lille bybil. Det fortæller Mirror.

Se også: Ønskenummerpladen '25 0' har kostet 4,3 millioner: Kan du gætte bilen?

Chokerede vidner
Videoen er optaget af Keith Kosowski, som var på ferie i Nice med sin kone og børn, og han og resten af familien var ifølge avisen ganske chokerede over, hvordan kvinden fik sin Smart ind på p-pladsen.

- Min kone bad mig om at starte med at filme, fordi det så håbløst ud, og vi var chokerede over, at bilisten faktisk fuldførte parkeringen, siger Keith Kosowski til Mirror.

- Jeg ville ikke have været glad, hvis jeg havde set nogen bakke ind i min bil gentagne gange - uanset hvor langsomt det var, siger han.

Fænomenet med at skubbe til andre biler for at få plads til sin egen er ganske udbredt i Sydeuropa og især i store byer som Paris.

Men Keith Kosowski kendte ikke til det, før han kom til Nice.

- Vi er ikke vant til at se, at man skubber til bilerne foran og bagved, som man kan se i videoen, men sidenhen var vi vidner til to andre Smart-biler, som kom ind på den samme parkeringsplads ved at bruge teknikken, fortæller han til Mirror.

Det er uvist, om bilerne tog skade af parkeringsmetoden.

Hvad siger du? Er det ok at skubbe til andres biler med sin egen bil for at komme ind på en p-plads?

Se også: Selv på motorvejen er der fodgængere: Derfor tester Mercedes bilerne i Sydafrika

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen