Er det okay at køre nogen ned, hvis de går over for rødt?

I halvandet år har mennesker verden over taget stilling til en række fiktive ulykkesscenarier, hvor de skulle bestemme, hvem der skulle køres ihjel af selvkørende biler

Undersøgelsen viser, at der er store geografiske forskelle på, hvad folk mener er vigtigst at tage hensyn til i ulykkesscenarierne. Foto: Eric Risberg/AP/Ritzau Scanpix
Undersøgelsen viser, at der er store geografiske forskelle på, hvad folk mener er vigtigst at tage hensyn til i ulykkesscenarierne. Foto: Eric Risberg/AP/Ritzau Scanpix

To voksne mænd i en bil eller en mor og hendes barn, der er på vej over fodgængerfeltet. Hvem skal dø, og hvem skal have lov at leve?

Etiske dilemmaer af denne type har 2,3 millioner mennesker fra mere end hundrede lande i halvandet år taget stilling til i forbindelse med det såkaldte Moral Machine-eksperiment, der er udviklet af forskere fra Massachusetts Institute of Technology i USA.

Forsøget er inspireret af det gamle sporvognsdilemma, der blev introduceret i 1967, og som mange danskere sikkert er blevet stillet over for i skolen. Nu er scenariet en selvkørende bil, der ikke kan nå at undvige en dødsulykke, men som ved hjælp af moderne teknologi kan vælge, hvem ulykken skal gå ud over – altså et scenarie, der meget vel kan blive virkelighed i vores levetid.

Børn har forrang
I forsøget testes vores præferencer på ni parametre, herunder køn, alder, social status og om bilen skal dreje af, hvis det kan reducere antallet af døde, samt om det skal spille ind, hvis nogen er i færd med at krydse vejen for rødt lys.

Resultatet af besvarelserne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, og konklusionen er, at folks holdning til de etiske dilemmaer veksler, alt efter hvor i verden man spørger. Forskerne har derfor inddelt resultaterne i forskellige geografiske områder, om end enkelte mønstre går igen på tværs af kontinenter.

Eksempelvis er der relativt klar enighed om at vægte mennesker over dyr, at børn skal have forrang over voksne, samt at antallet af liv, der står til at redde, betyder noget.

Forskerne bag forsøget foreslår, at disse ’universelle’ holdninger bliver taget i betragtning, når politikere inden længe skal til at lovgive om, hvordan selvkørende biler i praksis skal agere i situationer som dem i testen. Det skriver The Verge.

Se også: Italiens antiterrorkorps opgraderer: Så vild er den nye patruljevogn

Stillingtagen er nødvendig
Geografisk og kulturelt er der en række forskelle på, hvordan folk svarer. I Syd- og Mellemamerika mener mange, at kvinder skal beskyttes før mænd, mens asiater i højere grad end andre prioriterer, at færdselsreglerne bliver overholdt. I Vesten skæves der i særlig høj grad til antallet af menneskeliv.

Undersøgelsen giver også mulighed for at sammenligne de enkelte lande. Danmark er rangeret som nr. 4 over lande, som vægter menneskeliv over dyreliv, mens vi ligger langt nede i forhold til at prioritere kvinder over mænd, samt til at vægte social status.

Jyllands-Posten har talt med DTU-lektor Martin Mose Bentzen, der har forsket i autonome og sociale robotter og moralsk ansvar. Han roser forsøget for at rejse en vigtig diskussion, men advarer samtidig imod, at man, når teknologien engang skal realiseres, følger holdningen om, at unge er vigtigere end ældre.

- Samfundet bliver nødt til at tage en principiel beslutning om, hvordan selvkørende biler skal opføre sig, og der kan undersøgelsen bruges som en indikator, men i sidste ende så er det jo ikke en beslutning, der kan tages med udgangspunkt i en sådan undersøgelse, siger han.

Se også: Her må elbiler nu køre hurtigere end andre biler

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen