I Østrig må der sidde en webmaster med røde øre. BMW Østrig er nemlig kommet til at frigive en konfigurator for den nye 7-serie på deres hjemmeside. Og det har nok pisset hovedsædets marketingsafdeling af – den nye 7-serie skulle nemlig først være vist officielt onsdag d. 10. juni.
Derfor kan vi nu vise de første billeder af 7-serie, men vi kender også allerede flere tekniske detaljer. Blandt andet ved vi, at den nye sjette generation af 7-serie skal bygges af en blanding af aluminium, magnesium, højstyrke-stål og kulfiber-forstærket plastik (CFRP), som skulle give den store bil en markant vægtreduktion på omkring 200 kg.

V12
7-serien bliver introduceret med en ny 3-liters sekscylindret dieselmotor, som selvfølgelig er en rækkemotor. Motoren får kodenavnet B57 og yder 265 hk i enten 730d eller 730d Xdrive. En benzindreven turboladet rækkesekser på tre liter får navnet 740i og yder 326 hk. 750i får ikke en V12'er, men i stedet en 4,4-liters V8'er med 450 hk.

Den nye generation vil dog også få en 12 cylindrede motor ligesom en firecylindret, mens alle modeller får en 9-trins automatgearkasse som standard.
Rund fødselsdag til klassisk Bimmer
Mere lir
Takket være den lidt for tidlige afsløring ved vi, at den nye 7-serie kan udstyres med næsten alt, hvad hjertet begærer. Blandt andet får den nye model fuldt adaptive LED-lys. Du kan også tilkøbe justerbare bagsæder eller fire zoners klimaanlæg. På redaktionen er vores favorit dog et armlæn med køleskab, som i Østrig vil koste dig 10.745 kr. Billigste model bliver 730d, som i Østrig koster 100.445 euro. Med dansk afgift vil det betyde en pris på omkring to millioner kr, hvilket er markant mere end den nuværende models startpris på 1.472.500 kr.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.