Er du overrasket? Denne bil blev mest solgte i december

Elbilen Tesla Model 3 blev den mest solgte bil af alle i december måned 2019

Det forventes, at Tesla Model 3 er en af de modeller, der skal bygges på Teslas nye europæiske fabrik, hvor amerikanerne efter sigende vil bygge 500.000 biler årligt. Foto: Lars Krogsgaard
Det forventes, at Tesla Model 3 er en af de modeller, der skal bygges på Teslas nye europæiske fabrik, hvor amerikanerne efter sigende vil bygge 500.000 biler årligt. Foto: Lars Krogsgaard

I november blev bilmodellen kåret som Årets Bil i Danmark 2020, og i årets sidste måned af 2019 blev elbilen Tesla Model 3 så den mest solgte bil i Danmark.

I december 2019 har 15.495 nye personbiler fået nummerplade på, og af de biler er 906 elbiler. Ud af de 906 elbiler, som blev solgt i december 2019, var 587 af modellen Tesla Model 3.

Der er flere grunde til, hvorfor elbilsalget har taget fart i december, lyder det fra De Danske Bilimportører.

- Salget af elbiler tordner afsted. Det er der formentlig flere årsager til. Den primære årsag er, at danskerne har taget den grønne omstilling til sig og ønsker mere miljøvenlige biler. Derudover har der været en vis usikkerhed om, hvorvidt afgiften for elbiler ville stige i 2020, og derfor har mange danskerne måske set sig nødsaget til at købe en elbil i 2019, før afgiften kunne risikere at stige, siger Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører.

Det forventes, at Tesla Model 3 skal bygges på den nye europæiske Tesla-fabrik, hvor amerikanerne efter sigende vil bygge 500.000 biler årligt. Foto: Lars Krogsgaard Biler Her vil de bygge 500.000 biler årligt

Ikke alene blev Tesla Model 3 den mest solgte bil af alle i december 2019. Modellen blev også den klart mest solgte elbil i hele 2019. Her kom 5224 nye elbiler på vejene mod 1545 elbiler året før.

Ud af de 5224 solgte elbiler i fjor var 2439 et eksemplar af Tesla Model 3.

Afgiftsstigning afblæst
Hvis nogle danskere har følt sig presset til at købe elbil i 2019, så er det ikke svært at forstå. Planen var oprindeligt, at afgifterne på elbiler fra årsskiftet skulle stige fra 20 til 40 procent af registreringsafgiften. Afgiftshoppet ville i første omgang ramme elbiler over 400.000 kr., da en stigning af bundfradraget også næste år ville betyde, at elbiler under 400.000 kr. reelt ville være afgiftsfritaget.

FDM har tidligere regnet på, hvad de planlagte afgiftsstigninger havde betydet for priserne for populære elbiler herhjemme. En Tesla Model 3 Performance ville fra årsskiftet stige med 18.142 kr., mens købere af Tesla Model 3 i Long Range Dual Motor-udgave skulle betale 4.524 kr. mere. En Tesla Model X Long Range stod til et prishop på hele 104.222 kr.

Da regeringen og dens støttepartier indgik finanslovsaftale blev de planlagte afgiftsstigninger på elbiler dog fjernet.

Tesla Model 3 vandt som den første rene elbil titlen som Årets Bil i Danmark. Ved 2020-kåringen kom Peugeot 208 ind på andenpladsen.

Tesla Model 3 er ikke den billigste elbil på markedet. Men bilen udgør en samlet god pakke med en fin rækkevidde til en rimelig pris. Foto: Lars Krogsgaard Bilnyheder Årets Bil-titel giver mere medvind til elbiler

195 kommentarer
Vis kommentarer