Et kuffertsæt til din superbil? 93.000 kroner, tak

Sættet består af fire forskellige tasker og er håndlavet i Italien

Når man har råd til dyrt legetøj, har man ifølge McLaren også råd til at købe dyre accessories. Foto: McLaren
Når man har råd til dyrt legetøj, har man ifølge McLaren også råd til at købe dyre accessories. Foto: McLaren

Man kender det fra Ferrari, man kender det fra Porsche, og man kender det også fra Lamborghini. De eksklusive sportsbilsproducenter spinder guld på, at fans og kunder køber andet eller mere end producenternes biler og sætter pengene i alskens merchandise.

McLaren kan også være med i den klub, og derfor har det britiske sportsvognsmærke lanceret en kuffertserie som et supplement til den nye superbil McLaren GT.

Det oplyser McLaren i en pressemeddelelse.

- Skræddersyet luksus og McLarens design-DNA sikrer en elegant taske til ethvert formål - inklusive golf, skriver McLaren i pressemeddelelsen.

Biler - 3. sep. 2019 - kl. 14:22 Bugatti slår vild fartrekord

Sættet tæller fire forskellige tasker fra en taske til jakkesæt, over en weekendtaske og en kuffert i håndbagagestørrelse til en golftaske.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Taskerne er designet, så de passer til bestemte placeringer i den kompakte superbil. Foto: McLaren
Taskerne er designet, så de passer til bestemte placeringer i den kompakte superbil. Foto: McLaren

Den billigste del af sættet er tasken til jakkesæt, som koster 1700 pund (14.000 kr.), mens golftasken til 5000 pund (41.000 kr.) er dyrest. Samlet set løber hele sættet op i 11.350 pund, svarende til cirka 93.000 danske kroner.

Håndlavede
Alle taskerne i sættet er håndlavet af specialister i Italien, som bruger det samme læder og tråd, som findes i selve McLaren GT-bilen.

Kunderne kan vælge mellem tre farver, Pioneer Black, Luxe Black og Luxe Porcelain.

Hvert stykke bagage er designet til at passe til en bestemt placering i bilen, så bilens to passagerer kan have alt deres grej med på længere ture, uden at det går ud over komforten i bilen.

Biler - 16. aug. 2019 - kl. 09:51 Legendarisk Bond-bil spækket med gadgets solgt for svimlende beløb

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere