For mange bilister har for travlt, når de befinder sig på landets skoleveje.
I en ny undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring har fået udarbejdet, svarer 18 procent af bilisterne, at de inden for de sidste tre måneder har overtrådt fartgrænsen en eller flere gange på en skolevej.
Da politiet i uge to i år gennemførte kontrol på skolevejene, sigtede de flere end 3.300 bilister for at køre for stærkt på landets skoleveje.
Politiet snuppede tusindvis af bilister på skoleveje
Den gode nyhed er, at ét tiltag ser ud til, at kunne få bilister til at sænke farten.
Hver eneste morgen står skolepatruljer i hele landet klar til at gøre trafikken sikrere for de andre elever, men faktisk ser det ud til, at skolepatruljerne også får bilister til at lette foden fra speederen.
Nu jagter politiet disse trafikanter: 'Udgør en fare'
I undersøgelsen fra Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring svarer næsten 8 ud af 10 af de bilister, som har kørt for stærkt på en skolevej, at de altid sænker hastigheden, når de møder en skolepatrulje.
Det oplyser Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
- Det skaber utryghed for børn og forældre, når der er nogle, som ikke overholder hastighedsgrænsen på skoleveje, men det er positivt, at bilisterne sætter hastigheden ned, når de ser en skolepatrulje. Det understreger vigtigheden af skolepatruljernes arbejde, og derfor bliver de fejret landet over i uge fem, siger Liv Knoblauch Jensen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Vigtig opgave
I Danmark er der knap 20.000 skolepatruljeelever, og det er elever i 5.-7. klasse, der er skolepatruljer.
I undersøgelsen tilkendegiver næsten alle eleverne, at de oplever det at være i skolepatruljen som en vigtig opgave. 9 ud af 10 siger samtidig, at de er trygge, når de udfører arbejdet i morgentimerne.
Mange af eleverne oplever, at de får mere selvtillid, får et bedre fællesskab med andre børn på skolen, bliver bedre til at færdes i trafikken, og at det er blevet lettere at stå tidligt op om morgenen.
- Når børn og teenagere ligefrem er glade for at stå tidligt op og arbejde frivilligt for deres kammerater, kan man roligt konkludere, at det er en god og berigende oplevelse at være skolepatrulje på trods af vejret i vintermånederne, siger Mikkel Klausen, CSR-chef i LB Forsikring.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.