Annonce:
Annonce:

Får markant længere rækkevidde

MG har opdateret elbilen ZS EV

Nu kan MG ZS EV både køre længere på en opladning og lade hurtigere. Foto: MG
Nu kan MG ZS EV både køre længere på en opladning og lade hurtigere. Foto: MG
Annonce:
Følg Biler

Selvom det kun er to år siden, at elbilen MG ZS EV kom på markedet, har bilproducenten allerede nu besluttet at give modellen et større facelift.

Og det er gode nyheder, hvis man går op i, hvor langt en elbil kan køre på en opladning, og hvor hurtigt den kan lade op igen.

Ingeniørerne hos MG har nemlig smækket en større batteripakke i elbilen, så der nu er 70 kWh at gøre godt med mod 44 kWh tidligere.

Det er med til at sikre, at rækkevidden på en opladning nu hedder 440 km i den største Long Range-udgave, hvor den nuværende udgave må nøjes med en rækkevidde på 263 km.

Senere lancerer MG en såkaldt 'Standard Range'-udgave af ZS EV, og her vil rækkevidden ligge på 320 km. Her er batteriet på 50,3 kWh, hvilket altså stadig er større, end det man finder på den nuværende version af elbilen.

Kan lade hurtigere
Foruden at den nye udgave af elbilen kan køre væsentlig længere på en opladning, så er der også kommet mere tjep på opladningen, når der skal tankes ny strøm til batteriet.

Long Range-versionen er således nu forsynet med en tre-faset 11 kW-lader i bilen som standardudstyr. Det svarer til, at man nu kan lade cirka tre gange så hurtigt som tidligere.

Endnu er de danske priser på modellen ikke klar, men ifølge MG ligger de europæiske priser på 30.990 euro for Standard Range-versionen, mens ZS EV Long Range ligger til en pris på 34.990 euro.

Det svarer til henholdsvis cirka 230.000 og 260.000 kroner. Den nye model kan fås i Danmark fra slutningen af oktober, oplyser MG.

Har du en elbil og er i tvivl om forsikringerne? Her er en guide til, hvilke der er bedst.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: