Farvel til Fords mindste model

Den amerikanske bilproducent har valgt at indstille salget af minibilen Ka+ i Europa

I 2018 solgte Ford over 50.000 eksemplarer af Ka+ i Europa, men bilen kan ikke leve op til de skærpede miljøkrav, som EU indfører næste år. Foto: Ford
I 2018 solgte Ford over 50.000 eksemplarer af Ka+ i Europa, men bilen kan ikke leve op til de skærpede miljøkrav, som EU indfører næste år. Foto: Ford

Fra og med september vil skibene med biler fra Ford, der har retning mod Europas havne, ikke længere have minibilen Ka+ med ombord.

Til trods for at Ford sidste år solgte over 50.000 eksemplarer af Ka+ i Europa, har den amerikanske bilgigant valgt at indstille salget. Det skriver Automotive News Europe.

Baggrunden for beslutningen er ifølge mediet de strenge miljøkrav, som næste år træder i kraft i EU. Hvis salget af Ka+ skulle fortsætte under de nye krav, ville det kræve en opdatering af modellens motorer - og det ville ganske enkelt gøre bilen for dyr.

En anden løsning kunne være at blive ved med at sælge bilen og æde de EU-bøder, det ville resultere i. Men også det ville ifølge en talsperson fra Ford gøre bilen 'mindre attraktiv for kunder i et konkurrencepræget segment'.

Se også: Britisk hyperbil: Hurtig Lotus får knap 2000 hestekræfter og vild pris

Det tredje farvel i år
Den nuværende Ford Ka+ har været på markedet siden 2016, men har ikke kunne købes i Danmark i et stykke tid. Ifølge tal fra De Danske Bilimportører blev blot fem eksemplarer af modellen indregistreret i Danmark i 2018.

Ford Ka+ bliver i dag bygget i Brasilien og Indien, og ifølge Bilmagasinet har Ford generelt oplevet større succes med bilen i Sydamerika og Indien end i Europa. Det er dog uklart, hvilke planer bigiganten har for modellen på disse markeder.

Ka+ bliver den tredje model, Fords europæiske kunder må sige farvel til indenfor kort tid. Også familiebilerne C-Max og Grand C-Max har Ford for nylig taget af modelprogrammet som et led i en større omstrukturering af virksomheden.

Ifølge Automotive News Europe kæmper Ford for at tjene penge i Europa, og det indebærer blandt andet en satsning på flere SUV-modeller. Ford har dog også annonceret, at man vil lukke en fabrik i Wales og skære 12.000 job frem mod 2020.

Den elektriske prototype trækker 42 Ford F-150 pickupper, der er lastet i 10 godsvogne. Foto: Ford Biler - 25. jul. 2019 - kl. 15:08 Elmotor giver ikonisk Ford muskler: Trækker godstog på knap 500 ton

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere