FDM: - Nu bliver der gjort noget ved den uholdbare situation

Hos FDM bakker man op om forslaget om privatisering af teori- og køreprøver

Kvaliteten er afgørende, mener FDM, der gerne ser, at forslaget om privatisering af køreprøver bliver en realitet. Foto: /ritzau/Thomas Wilmann
Kvaliteten er afgørende, mener FDM, der gerne ser, at forslaget om privatisering af køreprøver bliver en realitet. Foto: /ritzau/Thomas Wilmann

Venstre vil privatisere teori- og køreprøverne, der i dag ligger under politiet, lyder det i et forslag fra partiet.

Mens kørelærerne frygter for sikkerheden ved prøverne, kalder FDM løsningen for 'den rigtige vej at gå'. Hos FDM håber man på politisk opbakning til forslaget. 

- Vi har længe ønsket en ændring af den meget uholdbare situation hos politiet, der tydeligvis ikke har ressourcerne til at nedbringe ventetiden. Derfor er det oplagt at privatisere, siger Dennis Lange, juridisk konsulent hos FDM, til FDM.

Venstre foreslår en privatisering af de teoretiske og praktiske prøver. Fremover ser partiet gerne, at opgaven overføres fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen, som så får ansvar for at uddanne de private prøvesagkyndige og kontrollere ordningen.

Se også: Midt i forhandlinger om bilpriser: Danskerne køber færre biler

- Vigtigt med kvalitet
Hvis forslaget skal fungere, mener man i FDM, at det er afgørende, at Færdselsstyrelsen får en pose penge foruden de nye beføjelser.

- Hvis politiets høje faglige niveau ved prøverne skal viderebringes, er det altafgørende, at Færdselsstyrelsen har midlerne til at sikre den rigtige kvalitet af de prøvesagkyndige og til at føre den fornødne kontrol, påpeger Dennis Lange.

Og det er en bekymring, der deles i Dansk Kørelærer-Union.

Her advarer man om, at der kan gå priskonkurrence i køreprøverne, hvilket i sidste ende rammer trafiksikkerheden, mener formand René Arnt.

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen