Fed gevinst: Vi kan spare milliarder på selvkørende biler

Samfundet kan spare 20 milliarder årligt, når de selvkørende biler kommer på vejene

Flere af bilgiganterne arbejde på selvkørende biler. Her ses Nissans version. Foto: PR
Flere af bilgiganterne arbejde på selvkørende biler. Her ses Nissans version. Foto: PR

Der er store penge at spare for samfundet, når de selvkørende biler kommer på markedet.

Det viser en ny rapport, som IDA netop har offentliggjort.

I rapporten skønnes det, at samfundet årligt kan opnå en besparelse på 20 milliarder, selv når de selvkørende biler kun er på niveau 3 - hvilket vil sige, at bilen klarer det meste selv, men at en fører skal kunne tage over med kort varsel, hvis bilen kommer ud i uforudsete problemer. Det skriver Ingeniøren.

Tid er penge
Halvdelen af besparelsen kommer fra tidsgevinsten for passagererne og føreren.

Hvor man i dag kører bil, når man kører bil, så bliver transporttiden i fremtiden en kærkommen lejlighed til at bruge den til noget fornuftigt.

Om det så er arbejde, tjekke mails eller Facebook eller se en film, så kan tiden bruges mere effektivt, fordi man hverken skal styre eller være opmærksom på medtrafikanter. Det har bilen selv styr på.

Se også: Ikke bange for Trump: BMW bygger fabrik i Mexico

Store gevinster for alle
Den anden halvdelen af besparelsen kommer fra den antagelse, at de selvkørende biler vil være involveret i langt færre færdselsuheld.

Faktisk op til 90 procent færre, end hvad der sker i dag, hvor mange ulykker skyldes menneskelige fejl. Dermed slipper samfundet for både de økonomiske og menneskelig omkostninger forbundet med trafikuheld.

Men det er ikke kun de private billister, som kan få glæde af de selvkørende biler.

Særligt inden for det offentlige kan der spares store summer på transport af ældre og skolebørn, der i dag skal med taxi eller bus.

Og når udviklingen af de selvkørende biler når niveau 5, hvilket vil sige, at bilen uden indblanding kører af sig selv, er det særligt erhvervslivet, der kan spare knaster, når der skal køres varer rundt.

Men før vi får lænet os for godt tilbage i passagersædet, så vil vi, ifølge rapporten, først se de selvkørende biler om 20-30 år. Rapporten skønner desuden, at det først er i 2055 der udelukkende vil være selvkørende biler i Danmark.

Se også: Du kan lige nå det! Mikrobiler kan stadig få anhængertræk

101 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere