Fem-årig rammer baby med Tesla i kinesisk storcenter

Det lykkedes en fem-årig dreng at starte en Tesla Model S, som stod til udstilling i et kinesisk storcenter, og ramme en baby i en klapvogn – alle overlevede

Det lykkedes en fem-årig at køre en Tesla Model S ind i en klapvogn med baby. Heldigvis overlevede alle. (Foto: PR)
Det lykkedes en fem-årig at køre en Tesla Model S ind i en klapvogn med baby. Heldigvis overlevede alle. (Foto: PR)

Tesla er, udover at være elektrisk, kendt for sin utrolige accelerationer og for en brugerflade, der er så nem at gå til, så selv et barn kan finde ud af den. Og det var lige præcis, hvad der skete i Tongzhou Wanda Plaza, et storcenter i en østlig forstad til Beijing i Kina.

Se også: Tesla smadrer flot

Her havde Tesla en rød og en hvid Model S stående til udstilling, så alle kunne sætte sig ind og prøve mange af bilernes funktioner, blandt andet den 17 tommer store trykfølsomme skærm, som styrer stort set alle funktioner i bilen. Ifølge kinesiske medier og internetsiden Carnewschina.com, var det netop sådan, en femårig dreng kom til at køre fem-seks meter, og samtidig ramme en klapvogn med en baby i. Heldigvis er begge børn uskadte.

På udstillingen var der to biler, og selv efter ulykken var den anden bil stadig åben. Her lader en far sin søn sidde i førersædet. Bemærk træklodsen under bremsepedalen. (Foto: Beijing Evening News)
På udstillingen var der to biler, og selv efter ulykken var den anden bil stadig åben. Her lader en far sin søn sidde i førersædet. Bemærk træklodsen under bremsepedalen. (Foto: Beijing Evening News)

Episoden kunne kun ske, fordi bilen i princippet var tændt. Fordi det er en elbil, var alle funktioner tændt, men det, der sandsynligvis er sket, er, at drengen har fået sat bilen i gear, og så er den rullet frem. Til Beijing Evening News har Tesla-medarbejdere på standen fortalt, at der var sat en træblok under bremsepedalen. Bremsepedalen skal nemlig trykkes ned, før bilen kan gå i gear. Samtidig havde man også sat et klistermærke på skærmen, hvor der stod 'ikke røre'.

Se også: Billigst: Sådan får du flest hk for pengene

Men det var altså ikke nok til at forhindre, at drengen kunne trille afsted i bilen. Om episoden vil påvirke Tesla's omdømme i Kina, vil tiden vise, men den kommer i en tid, hvor Tesla i Kina i forvejen har det svært. I januar solgte mærket kun 120 biler. Til sammenligning er der over seks millioner biler alene i Beijing.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere