Fem børn dræbt i tragisk soloulykke

Fem børn omkom i weekenden i en trafikulykke i USA

Ifølge myndighedernes foreløbige konklusion har alle fem børn formentlig siddet uden sikkerhedsseler, da bilen forulykkede. Foto: Colourbox
Ifølge myndighedernes foreløbige konklusion har alle fem børn formentlig siddet uden sikkerhedsseler, da bilen forulykkede. Foto: Colourbox

En tragisk bilulykke kostede i weekenden fem børn livet i det nordøstlige USA. Her kørte en Chrysler Pacifica familiebil af vejen, før den - ifølge den indledende efterforskning - ramte adskillige træer og endte på en mark.

Det skriver en lang række medier, blandt andre CNN.

De fem børn var i alderen fem til 15 år og sad alle på bagsædet uden sikkerhedssele. De to voksne forrest i bilen på henholdsvis 32 og 23 år slap begge med skader og befinder sig nu på et nærliggende hospital.

Alle fem børn blev slynget ud af bilen under ulykken og blev af Maryland State Police erklæret døde på stedet.

- Enhver kollision med tabte liv er en tragedie. Så simpelt er det. Og når der så er børn involveret, er det en endnu større tragedie, siger Daniel Pickett, som er betjent i Maryland State Police ifølge ABC News.

Ifølge myndighederne tæller ofrene børn på fem, seks, otte, 14 og 15 år.

Se også: Tusinder af danske biler kaldes hjem efter fund af graverende fejl

Kun seler på de voksne
De lokale myndigheder er endnu ved at efterforske, præcis hvad der førte til den voldsomme ulykke.

Det, de umiddelbart kan konkludere, er dog, at de voksne på chauffør- og passagersædet begge var fastspændte, men at samtlige børn formentlig har siddet uden sikkerhedsseler.

Marylands guvernør, Larry Hogan, udtrykte samme dag sin sympati via Twitter:

- Dybt ulykkelig over denne tragiske bilulykke i Prince George’s County. Beder for alle involverede, inklusiv de første på ulykkesstedet.

Se også: Hov, hvordan endte den der? Bizar ulykke skaber undren

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen