Fem fordomme om kvindelige bilister - holder de eller kan de punkteres?

Kvindelige bilister har altid skullet lægge ører til mange fordomme - vi kigger nærmere på fem af dem og forsøger at give et svar

Ifølge kørelærer Bent Snitgaard er kvinder og mænd lige gode til parkering, men kvinder er mere tålmodige og grundige. Måske er det et udtryk for tålmodighed og grundighed at denne kvinde bruger over tre minutter på en ellers simpel parkering i Melbourne, Australien.
Følg Biler

Fordommene om kvindelige bilister florerer i bedste velgående - men er kvinder dårligere til at køre bil end mænd?

Vi har dykket ned i undersøgelser, statistikker og taget en snak med en rutineret kørelærer.

Fordom: 'Kvinder er dårligere til at parkere end mænd'

Én af de ting, som mænd ofte siger, er, at de er bedre til at parkere.

Flere forskningsprojekter har kigget på den fordom, men der er ikke et entydigt bevis på, at kvinder parkerer dårligere end mænd.

Parallelparkering skulle mænd beviseligt være bedre til end kvinder, men generelt er kvinder lige så gode til at parkere som mænd. Ofte er kvinder faktisk bedre, viser det sig, fordi de er mere tålmodige.

En konklusion, som Bent Snitgaard, kørelærer gennem 25 år og indehaver af køreskolen Down Town i Esbjerg, godt kan følge. 

- Sådan umiddelbart har kvinderne lidt sværere ved parkering - men det er kun, fordi de er lidt mere forsigtige. Mændene har nok lidt mere gå-på-mod, men i sidste ende har jeg ikke oplevet forskelle i, hvor gode de er til at parkere. Kvinderne er bare mere grundige, siger han.

Status: Punkteret

Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Fordom: 'Kvinder har flere køretimer'

Tager kvinder længere tid om at bestå kørekortet?

Ja, det er der noget, der tyder på.

Helt nye tal fra politiet viser, at 33 procent af mænd dumpede den praktiske del af køreprøven i 2016, mens tallet for kvinder var 40 procent.

I forhold til den teoretiske del var forskellen mindre. Her dumpede 26 procent af mændene, mens det var 27 procent af kvinderne, der gjorde.

Men kørelærer Bent Snitgaard oplever ikke, at kvinder skulle have sværere ved at bestå end mændene.

- Kvinderne har ikke sværere ved at bestå deres kørekort. Der er ingen forskel, oplever jeg ikke, fortæller han.

Selv om kørelæreren ikke oplever, at kvinder har sværere ved det, fortæller statistikkerne, at de dumper marginalt oftere end mænd.

Status: Bekræftet

Politiet stoppede 93-årig kvinde i bulet bil

Fordom: 'Kvinder er dårligere til at finde vej'

Den skulle være god nok.

Mænd har nemmere ved at finde vej end kvinderne. I hvert fald hvis man skal tro et norsk studie fra 2015, der undersøgte netop det.

Her var konklusionen, at mænd havde bedre stedsands end kvinderne, og at de derfor fandt hurtigere frem til bestemte destinationer.

I undersøgelsen fandt de ud af, at mænd og kvinder bruger forskellige metoder, når de skal finde vej.

Mænd bruger verdenshjørner og går direkte mod målet.

Kvinder bruger pejlemærker i form af at huske gader, butikker eller andre markante ting i gadebilledet til at finde vej.

Læs mere om det her.

Status: Bekræftet

Vinteren vender tilbage: Se hvornår du kan skifte til sommerdæk

Fordom: 'Kvindelige bilister er farligere i trafikken'

Det korte svar: Nej

Den holder slet ikke. Kvindelige bilister er langt mere sikre i trafikken end mænd.

Det viser statistikkerne, som blandt andet peger på, at mænd langt oftere er involveret i alvorlige ulykker - også selv om der bliver korrigeret for, at mænd kører flere kilometer i bil end kvinder.

Mænd får også flere fartbøder end kvinderne, ligesom mændene sidder tungt på statistikkerne over, hvem der bliver stoppet med alkohol og stoffer i blodet.

Ulykkerne, som kvinder er involveret i, er også langt oftere ulykker, hvor de ikke har kørt ulovligt.  Mændene har modsat tendens til at tage større chancer i trafikken.

Det kan hænge sammen med, at mandlige bilister oftere end kvinderne overvurderer deres egne evner bag rattet. 

En tanke, som heller ikke ligger kørelærer Bent Snitgaard fjern.

- Det kan godt være, kvinderne er lidt mere forsigtige, hvor mændene bare kaster sig ud i det. Men generelt oplever jeg, at kvinderne er bedre bilister, fordi de bruger hjernen mere og knap så meget macho-musklerne, siger han.

Status: Punkteret

Test dig selv: Kan du bestå teoriprøven

Fordom: 'Kvinder har sværere ved den tekniske forståelse'

Det er ikke til at sige noget helt bestemt om, at mænd nødvendigvis er bedre til bilens teknik end kvinder.

Formentlig er der flere mænd, der bruger mere tid på den tekniske del i forhold til kvinder.

I hvert fald viser tal fra Danmarks Statistik, at langt flere mænd end kvinder tager uddannelsen som auto-mekaniker.

Tidligere undersøgelser har også vist, at mænd og kvinder bliver usikre ved forskellige ting ved en bilhandel. Mænd bliver usikre, når de skal forhandle prisen, mens kvinder især bliver usikre, når de skal inspicere selve bilen.

Men der kan altså ikke endegyldigt peges på, at kvinder er dårligere til mekanikken bag vores firehjulede venner sammenlignet med mændene.

Status: Hverken eller

Oplever du, at der er forskelle i, hvordan mænd og kvinder er bag rattet?

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.