Fem populære brugte biler skjuler fejl for tusindvis af kroner

Er du en af de mange tusinde danskere, der overvejer at købe en brugt bil i år? Så er der god grund til at læse med her

En række brugte biler rummer i gennemsnit fejl for 3.061 kroner, viser en stor gennemgang, som FDM har lavet. Arkivfoto: Morten Langkilde
En række brugte biler rummer i gennemsnit fejl for 3.061 kroner, viser en stor gennemgang, som FDM har lavet. Arkivfoto: Morten Langkilde

Ret skal være ret: Den gamle fortælling om snydende brugtvognsforhandlere er formentlig ikke helt fair. Men der kan alligevel være god grund til en vis portion sund skepsis, når du skal købe en brugt bil.

En ny, stor undersøgelse fra bilisternes forbrugerforening FDM viser nemlig, at brugte biler ofte viser sig at være dyrere, end de giver sig ud for. Det skyldes, at bilerne i gennemsnit gemmer på fejl og mangler for 3.061 kroner, som sælgeren enten ikke har opdaget eller decideret har skjult. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Organisationen har testet flere end 2.000 brugte biler af typen Ford Focus, Ford Mondeo, Skoda Fabia, Toyota Avensis og VW Golf. Og hver af de testede modeller gemte i gennemsnit på 5,5 store eller små fejl, der potentielt kan koste køberen dyrt.

- Som vores undersøgelse viser, er langtfra alle lige så sunde, som de giver indtryk af, siger Lone Otto, som er leder af FDM’s tekniske rådgivning.

Gennemsnitspris er lavt sat
Hvert år bliver der solgt omkring en halv million brugte biler i Danmark, og generelt stiger antallet af fejl i takt med bilens alder. Selv om FDM’s test af de fem bilmodeller viser mange fejl, så finder foreningen i gennemsnit flere end 6 fejl på tværs af alle brugte biler.

Og så er det også værd at bemærke, at de 3.061 kroners ekstraregning er et konservativt skøn - for den store test omfatter ikke mere alvorlige fejl som oliespild og større reparationer.

- Det beløb, vi i gennemsnit har fundet fejl for, er beregnet ud fra værkstedspriser i den absolut lave ende af markedet. Kører man på mærkeværksted, kan det nemt blive meget dyrere, siger Lone Otto.

Helt konkret var reparationsprisen for en Ford Mondeo knap 3.200 kroner dyrere på et Ford-værksted end på andre værksteder.

Så dyre er fejlene på de fem testede biler

VW Golf: 2.477 kr.

Skoda Fabia: 2.620 kr.

Toyota Avensis: 2.620 kr.

Ford Focus: 3.498 kr.

Ford Mondeo: 4.089 kr. (7.273 kr. på et Ford-værksted)

Kilde: FDM

Se også: Så lidt koster det at komme bag rattet af en ny minibil

Få en uvildig gennemgang inden købet
Som køber kan det være svært at gennemskue, om den bil, man har i kikkerten, gemmer på skjulte omkostninger efter købet.

Derfor opfordrer Lone Otto til, at man får bilen gennemgået hos FDM eller en anden uvildig fagmand, så man ikke risikerer en ubehagelig overraskelse, når først underskriften er sat.

- Ligesom man ikke køber et hus uden at få lavet en tilstandsrapport, viser vores undersøgelse, hvorfor det samme bør gælde ved køb af brugt bil. For selv om bilerne er blevet bedre og fejlene færre, er de også blevet dyrere at reparere, siger Lone Otto.

Se også: Dette tal og bogstav på nummerpladen vil koste dig 123 mio. kr.

Salgsassistent Steen Michelsen viser Ekstra Bladet rundt hos NJ Automobiler. Her forventer bilkøberne allerede nu lavere priser, fortæller han. Forrest i udstillingen står en Audi A4, 2.0 Sport Avant fra 2016 med 14.000 km. på tælleren. Den har forhandleren foreløbig barberet 20.000 kroner af i udsalgspris. (Foto: Henning Hjorth) Plus Brugtbiler styrtdykker i værdi: Se om din bil er på kedelig top 22

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen