Ferrari i ny udmelding: Glem suv. Vi laver en fuv

I fremtiden kan vi meget vel få en suv at se fra italienske Ferrari, selv om italienerne bruger deres egen betegnelse

Nu melder Ferrari-præsident Sergio Marchionne klart ud, at Ferrari er ganske alvorlige i planerne om at bygge en suv. Foto: AP/Luca Bruno
Nu melder Ferrari-præsident Sergio Marchionne klart ud, at Ferrari er ganske alvorlige i planerne om at bygge en suv. Foto: AP/Luca Bruno

'En Ferrari? Det er da sådan en lav, hurtig sportsvogn', tænker du måske i tråd med mange andre.

Men sådan bliver det ikke nødvendigvis i fremtiden.

Ifølge Bloomberg er Ferrari langt fremme i planerne om at udvikle mærkets første suv - en større og mere praktisk bil i forhold til, hvad vi er vant til se fra italienerne med den stejlende hingst på fronten.

Men suv-bølgen har taget bilverdenen med storm, og de klassiske sportsvogns- og luksusbilmærker rider efterhånden alle sammen med.

Porsche har både Cayenne og Macan i segmentet, Alfa Romeo har Stelvio, Bentley har Bentayga, mens Lamborghini er langt fremme med at udvikle deres Urus.

Derfor kan man måske det som en meget naturlig udvikling, at også Ferrari vil være med, omend visse entusiaster nok vil mene, at det er helligbrøde.

Bloomberg kan berette, at italienerne inden for de næste 30 måneder vil beslutte, hvor stor en produktion det vil dreje sig om, men at det i hvert fald ikke bliver i flere tusinde eksemplarer, så eksklusiviteten er bevaret.

Biler - 6. okt. 2017 - kl. 13:44 Wow, wow, wow: Svensker smadrer fartrekord på dansk grund

Bevare eksklusivitet
Meldingen falder fra Ferraris præsident Sergio Marchionne, som tidligere har meldt ud, at en suv fra Ferrari 'måske kommer til at ske', og nu går præsidenten altså et skridt videre.

- Vi er dødseriøse omkring det her, lyder det fra Marchionne til Bloomberg med henvisning til det, som han kalder for en fuv i stedet for suv, som Bloomberg gætter på står for 'Ferrari Utility Vehicle', hvor suv står for 'Sports Utility Vehicle.

Derfor skal man nok heller ikke forvente, at der bliver tale om en særlig terrænduelig bil, selv om det oprindeligt har været en stor del af suv'erne. I stedet er det nok mere realistisk at forvente en mere sportslig firepersoners bil på stylter.

Tidligere har Marchionne været ude at sige, at 'man må skyde ham først', før Ferrari bygger suv'er, der ligner dem fra BMW, Bentley og Porsche.

- Vi skal lære at beherske dette nye forhold mellem eksklusivitet og et sjældent produkt, og så samtidig at afbalancere det med ønsket om at vokse og udvide vores produktportefølje, siger Ferrari-præisdenten til Bloomberg.

Biler - 7. okt. 2017 - kl. 14:43 Her udfordrer højbenet italiener fysikkens love: Snupper vild rekord fra Porsche

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen