En elbil fra Ferrari.
Ja, for fans af det italienske sportsvognsmærke kan det måske lydt lidt underligt.
Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad Ferrari har planer om at bygge. Det fortæller Bloomberg.
Og Ferrari ville ikke være Ferrari, hvis ikke italienerne med det samme skruede gevaldigt op for ambitionerne til deres kommende elbil.
- Hvis der skal bygges en elektrisk superbil, vil Ferrari være de første, siger Sergio Marchionne, direktør i Ferrari, ifølge Bloomberg.
- Folk er forbløffede over, hvad Tesla gjorde med en superbil - jeg prøver ikke at negligere, hvad Elon gjorde, men jeg tror, at det er muligt for os alle, siger han.
Bilgigant siger farvel til benzinbilen
Tvunget til det
Mange vil nok forbinde Ferrari med hidsige motorer med mange cylindre og endnu flere hestekræfter, men nu ser det altså ud til, at man skal vænne sig til en fremtid, hvor en Ferrari ikke nødvendigvis gemmer på en skrigende V8'er eller en syngende V12'er under kølerhjelmen.
Selv indrømmer Sergio Marchionne, at det er et skridt, som Ferrari tager, fordi udviklingen dikterer det.
- Vi gør det, fordi vi er nødt til det, siger han ifølge Bloomberg.
Historien melder ikke noget om, hvornår Ferrari har tænkt sig at præsentere en Tesla-konkurrent eller præcis, hvad elbilen fra italienerne skal kunne.
Ferrari er allerede i gang med at udvikle hybridbiler, og det er en fordel, lyder meldingen.
- Skridtet derfra til en elektrisk bil vil være let at tage, siger Marchionne ifølge Bloomberg.
Ønskenummerpladen '25 0' har kostet 4,3 millioner: Kan du gætte bilen?