Ferrari slås for ordet 'fuldblods'

Den italienske bilproducent vil have lov til at bruge det italienske ord for 'fuldblods'

Ferrari mener, at de skal have lov til at bruge et bestemt ord som modelbetegnelse for en kommende SUV. Foto: Guglielmo Mangiapane/Ritzau Scanpix
Ferrari mener, at de skal have lov til at bruge et bestemt ord som modelbetegnelse for en kommende SUV. Foto: Guglielmo Mangiapane/Ritzau Scanpix

En retslig strid er brudt ud mellem italienske Ferrari og en lille velgørende anti-doping organisation om retten til at bruge det italienske navn for 'fuldblods', nemlig 'purosangue'.

Ferrari har således indledt en retssag mod en velgørende anti-doping organisation ved navn Purosangue Foundation, da den italienske bilproducent hævder, at anti-doping-organisationen ikke har gjort tilstrækkelig kommerciel brug af navnet til at sikre eksklusivitet.

'Purosangue' betyder 'fuldblods' og blev valgt af velgørenhedsorganisationen til at afspejle dets kampagnearbejde mod doping i sport. Det er dog også navnet på Ferraris første SUV, som skal sendes på markedet i 2022, og derfor vil Ferrari gerne sikre sig rettighederne til at bruge navnet.

Det skriver Financial Times.

Skal for retten
Den velgørende organisation har ifølge mediet registreret ordet som et varemærke for tøj og andre produkter tilbage i 2013, og organisationen siger desuden, at de har forsøgt at indlede samtaler med Ferrari, men at de valgte af blokere for Ferraris registrering af ordet som varemærket i Europa, da der ikke kunne findes en fælles aftale mellem de to parker.

Se også: Europas største biludstilling siger farvel

- Det er David mod Goliat, siger Alessandro Masetti, som er advokat og repræsentant for Purosangue Foundation i denne sag.

Ferrari mener, at de skal have lov at bruge 'Purosangue', fordi varemærket ifølge bilproducenten ikke er blevet brugt af den velgørende organisation i tilstrækkelig grad i de seneste fem år.

Det passer dog ikke ifølge advokaten. Han siger, at det har været i konstant brug.

- Vi har masser af bevis for vores aktivitet, siger han.

Ferrari har ikke villet kommentere den igangværende sag, der skal for en domstol i Bologna 5. marts.

- Vigtigt arbejde
Stifteren af den velgørende organisation, Max Monteforte, kalder det 'uretfærdigt', hvad Ferrari har gang i.

- Hvorfor skulle vi opgive vores identitet? Ferrari skulle have tjekket først. Vi er så små, så det er svært at forsvare vores brand, men vi udfører vigtigt arbejde, siger han.

Ferrari har planer om at lancere en SUV i løbet af 2022, men nu kan det altså være, at italienerne må finde på et andet modelnavn til deres højbenede bil.

Se også: Vil du have rendyrket køreglæde? Her er Lamborghinien til dig

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere