Fiat 500 holder hele vejen

Den var Danmarks mest solgte bil og det økomomiske alternativ til en Mini. Nu findes den i hobetal på brugtmarkedet

Et hamrende charmerende retro-look og rigtig gode priser, har gjort Fiat 500 til Danmarks mest solgte bil.
Et hamrende charmerende retro-look og rigtig gode priser, har gjort Fiat 500 til Danmarks mest solgte bil.

Først kom VW Beetle, så kom Mini – men ingen retrobil har genereret flere euro i en bilfabriks pengekasse end den lille Fiat 500.

Da italienerne varslede en genfødsel af 1950'ernes ikon, forventede de fleste en lille, eksklusiv Gucci-bil for liebhavere. Men Fiat valgte en prissætning, så også førstegangskøbere kunne være med – men de huskede det lirede ekstraudstyr til konerne i Whiskeybæltet. Salget eksploderede, og i Danmark har Fiat 500 været den mest solgte bil. Den massive succes fik Fiat til at introducere en cabrioletversion – og jeps, den blev Danmarks mest solgte cabriolet ...

LÆS OGSÅ: Spar 50.000 kr. på den bedste Fiat 500

Kører som en indkøbsvogn
Opskriften er enkel: Tag en Panda og klæd den på som dengang. Det holder omkostningerne nede.

Vor tids Fiat 500 er følgelig større end originalen, men den er faktisk hele ni cm lavere end Panda'en, og du giver også køb på det praktiske i form af et mindre bagsæde og et mindre bagagerum. Desuden er under- vognen strammere sat op, men det betyder absolut ikke, at 500 kører som en drøm. Den hopper hen over byens hullede veje med komfort som en indkøbsvogn, og du sidder så højt, at du føler, du vælter i svingene.

Med et kæmpe nybilssalg – godt hjulpet på vej af fordelagtige leasingpriser – er udvalget af tre-fire år gamle Fiat 500 stort. Der findes i skrivende stund godt 270 brugte eksemplarer på Ekstra Bladets Bilmarked.

Der er med andre ord nok at gå i krig med, hvis du er på jagt efter en italiensk sommerflirt.

TJEKLISTEN

Motor/gearkasse
Langt de fleste Fiat 500 kommer med 1,2-liters-motor på 69 hk. Den er ingen raket, men fuldt ud tilstrækkelig. Det er en solid maskine, som blot kræver ny olie i ny og næ. Den kan dog have sine dårlige dage. På internetforummet Fiat500blog.de brokker flere ejere sig over startvanskeligheder, som værkstedet har svært ved at fikse. Desuden er transmissionen ikke verdens stærkeste, og da bykørsel er hårdt for både kobling og gearkasse, kan de godt føles lidt trætte. Fiat 500 fås også i en Multijet-dieselversion, hvis du vil have mere optræk og færre optankninger, men udbuddet er begrænset.

Undervogn
Fiat 500 er simpel og gennemprøvet mekanik, men komponenterne holder ikke evigt. Det gælder bremserne, der kan være slidt ned inden 50.000 km – eller rustne, hvis de er blevet motioneret for lidt. Fiat 500 er desuden hårdere sat op end en Panda, hvilket kan betyde, at bøsninger slides hurtigere, også de forreste bærearme kan være trætte, ligesom der kan være slør i styrekuglerne, så få tjekket understellets tilstand.

Karrosseri

Fiat 500's charmerende former er svære at stå for, men gå nu alligevel helt tæt på. Lakken er tynd og hård, og den lille Fiat har tilsyneladende nemt til stenslag. Det gælder især frontpartiet og A-stolperne. Rustmæssigt skal du tjekke udstødningen og såvel bundkarret som diverse samlinger og fæstningspunkter i undervognen kan være angrebne. Fiat Danmark anbefaler da også en supplerende rustbeskyttelse, og den kolliderer ikke med garantien.

Interiør
Fiat 500 findes i tre forskellige udstyrsversioner – Pop (skrabet), Lounge (luksus) og Sport. Gå efter en Lounge, da prisforskellen ned til en Pop er den store, og så får du både 15-tommer alufælge, tågelygter, glastag, aircondition og læderrat med i købet. Materialekvaliteten er ikke voldsomt bedre end i Panda, og ejerne klager over knirkelyde og skramlen, når den stivbenede Fiat 500 suser gennem byen. Der er irriterende småfejl som kontrollamper, der lyser uden grund, en løs gearknop og sædejusteringer, der driller, men har du tidligere ejet en lille Fiat, er der ikke chokerende skavanker i sigte.

1 af 2 Gå efter en Lounge-model, så får du bl.a. glastag, aircondition og læderrat med i købet.
2 af 2 Et hamrende charmerende retro-look og rigtig gode priser, har gjort Fiat 500 til Danmarks mest solgte bil.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere