Fiat i pinlig skandale: Tilbage-kalder 1,9 millioner biler med defekte airbags

Flere dødsulykker: Defekte pumper og systemer i airbags har alene i år betydet tilbagekaldelse af mange millioner usikre biler

Følg Biler

Bilfabrikanten Fiat Chrysler siger torsdag, at den tilbagekalder 1,9 millioner biler verden over på grund af en defekt i bilens airbagsystem.

Defekten er blevet kædet sammen med tre dødsfald og fem skader, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tilbagekaldelsen er den seneste i en serie af lignende episoder, hvor airbagsystemer har vist sig at være ustabile.

I Fiat Chryslers tilfælde skyldes tilbagekaldelsen nogle episoder, hvor airbaggen slet ikke er blevet udløst.

Alene i USA bliver 1,4 millioner biler kaldt tilbage.

Bilerne er solgt mellem 2010 og 2014, og der tale om typerne Chrysler Sebring, Chrysler 200, Dodge Caliber, Dodge Avenger, Jeep Patriot og Jeep Compass.

- Bilindustrien er følsom lige nu over for sikkerhed i køretøjerne, siger Scott Upham fra rådgivningsfirmaet Valient Market Research til Reuters.

I sidste uge oplyste bilfabrikanten General Motors, at den tilbagekalder tæt på 4,5 millioner biler.

Det skyldtes en defekt i bilernes software, der kan forhindre airbaggen i at blive udløst.

Problemet minder om problemet med Fiat Chryslers airbags, men de to problemer er ikke identiske, skriver Reuters.

Den amerikanske trafiksikkerhedstjeneste (NHTSA) har haft travlt i år som følge af en række problemer med airbagsystemer.

I februar oplyste firmaet Continental, at det havde leveret defekte airbags i op til fem millioner biler i en periode på fem år.

I august oplyste NHTSA, at det undersøgte flere end otte millioner airbags, som er fremstillet af firmaet ARC Automotive. Det skete, efter at en chauffør blev dræbt i Canada, fordi hans airbag bristede under et uheld.

I maj måtte NHTSA igen på banen. Her sagde tjenesten, at op mod 40 millioner airbagpumper ville blive kaldt tilbage. Her var det firmaet Takata Corp, der stod bag de defekte pumper.

På verdensplan er flere end 100 millioner airbagpumper blevet erklæret defekte.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.