Fiat lukker ned

Coronavirus får nu konsekvenser hos blandt andre Ferrari og Fiat

En Fiat-medarbejder med ansigtsværn ved en Fiat-fabrik, som nu lukker helt ned for produktionen. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
En Fiat-medarbejder med ansigtsværn ved en Fiat-fabrik, som nu lukker helt ned for produktionen. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

For nyligt offentliggjorde Lamborghini, at mærket på grund af coronavirus lukker ned for bilproduktionen, og nu er turen så kommet til flere andre italienske bilfabrikker.

Således oplyser både Ferrari og Fiat, at de lukker ned for deres bilfabrikker som følge af den aktuelle situation.

Det skriver Autocar.co.uk.

Ferrari og Lamborghini er nichemærker, men det er en stor nyhed for den italienske bilproduktion, at Fiat nu har besluttet at lukke til og med 27. marts.

Fiat Chrysler vil lukke dets seks italienske bilfabrikker samt fabrikker i Serbien og Polen.

- Det gør, at Fiat-gruppen på effektiv vis reagerer på forstyrrelsen i markedsefterspørgslen ved at sikre optimering af udbuddet, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Fiat-koncernen oplyser videre, at de fortsat samarbejder med leverandører og forretningspartnere for at være klar til at genoptage arbejdet, så de kan nå at levere det planlagte antal biler i år trods den midlertidige nedlukning.

Der er trods coronavirus benzin og diesel nok til alle, lyder det fra Circle K. Foto: PR Biler - 16. mar. 2020 - kl. 10:44 Benzinselskab lover: - Der er brændstof nok til alle

Vendt på en tallerken
Tilbage i sidste uge var meldingen fra den italienske sportsvognsfabrikant Ferrari, at forretningen trods coronavirus ville fortsætte som sædvanligt, men nu har Ferrari ændret holdning.

- Firmaet, som hidtil har sikret fortsat produktion, mens arbejdernes velvære har været vores hovedprioritet, oplever nu de første alvorlige problemer i forsyningskæden, som ikke længere giver mulighed for fortsat produktion, skriver Ferrari i en offentliggørelse om lukning til og med 27. marts.

Et af de firmaer, som leverer produkter til Ferrari, er bremsespecialisten Brembo, som har midlertidigt lukket dets fire italienske fabrikker.

Lamborghini har tidligere meldt ud, at de også lukker ned for produktionen.

Se også: Bilgigant: En elbil er billigere at køre end en benzinbil

41 kommentarer
Vis kommentarer