Fik du set dette?

Den nye belysning skal pryde Øresundsbroen og reducere energiforbruget

Video: Byrd/Mikkel Johansen

I et halvt år er der blevet arbejdet på at installere en ny belysning på Øresundsbroen. Den nye energibesparende belysning blev taget i brug for første gang kl. 23.15 onsdag 1. juli - præcis 20 år efter at broforbindelsen mellem Danmark og Sverige blev indviet.

For at kunne modstå de meget krævende vind- og vejrforhold på Øresundsbroen er højbroens belysningsanlæg blevet specialdesignet. Målet med de nye lys er mindske lysforureningen og spare energi.

Øresundsbro Konsortiet forventer, at det nye belysningsanlæg, som nu kan styres og dæmpes efter behov, kan spare på forbruget og skabe en betragtelig energibesparelse på op til 80 procent sammenlignet med den gamle belysning, som sad på broen i næsten 20 år.

Standardbelysningen på pylonerne er hvid, men kan skifte farve i forbindelse med særlige begivenheder i løbet af året.

Lysshowet onsdag aften varede otte minutter, og du kan se billeder fra showet herunder.

Det nye lys sparer energi og giver mindre lysforurening. Foto: Kenneth Meyer
Det nye lys sparer energi og giver mindre lysforurening. Foto: Kenneth Meyer

Spektakulært så det ud, da der var lysshow onsdag aften. Foto: Kenneth Meyer
Spektakulært så det ud, da der var lysshow onsdag aften. Foto: Kenneth Meyer

Her kan du se Øresundsbroens nye pylonbelysning. Foto: Kenneth Meyer
Her kan du se Øresundsbroens nye pylonbelysning. Foto: Kenneth Meyer

Se også: Bro fylder rundt: Næsten 100.000 passerer hver dag

34 kommentarer
Vis kommentarer