Flere bilejere har fået skåret dækkene op

I Odense har ukendte gerningsmænd ugen igennem skåret dækkene op på flere biler

Tre uheldige bilejere har i denne uge fået skåret deres dæk op i Odense. Foto: Colourbox
Tre uheldige bilejere har i denne uge fået skåret deres dæk op i Odense. Foto: Colourbox

Bilejere i Odense har i denne uge været særligt plaget af hærværk.

Døgnrapporten har både tirsdag, onsdag og torsdag fortalt om biler, der har fået skåret dækkene op af ukendte gerningsmænd i det sydøstlige Odense.

Det skriver Fyens Stifttidende.

Ingen vidner
Først gik det ifølge døgnrapporten ud over ejeren af en Dacia Lodgy, der fik skåret begge fordæk op aftenen eller natten til tirsdag.

Den efterfølgende aften eller nat gik det så ud over fordækkene på en lyseblå Toyota Aygo, og torsdag opdagede ejeren af en grøn Toyota Avensis så, at et bagdæk var blevet skåret op i nattens løb.

En vågen nabo alarmerede onsdag aften politiet, da han opdagede fire unge i færd med at pløje Hedensted Stadion op. Arkivfoto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix Biler 17 årig taget på fersk gerning: Pløjede en fodboldbane op i bil

De første to tilfælde af hærværk fandt sted i samme boligområde ved Nørrebjerg Runddel i den sydøstlige del af Odense, mens dækket på den grønne Avensis måtte lade livet cirka 5 kilometer derfra i nærheden af Rosengårdcentret.

Der har ikke været nogen vidner til episoderne, og det kan betyde, at ejerne selv skal betale regningen for at få udbedret skaderne på deres biler. Ofte er dæk nemlig ikke dækket af forsikringen.

En iPhone blev nyttig, da en kvinde i samarbejde med politiet skulle finde sin stjålne bil igen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Biler Tyv stjal bil i tomgang: Sådan fandt kvinde sin bil igen

51 kommentarer
Vis kommentarer