Flere biler på tilbud: Sænker prisen med 50.000 kr.

Audi sænket prisen på elbilen 'e-tron 55'

Audi har sænket prisen på den store elbil e-tron 55, så du nu sparer 50.000 kr. Foto: Niels Friis
Audi har sænket prisen på den store elbil e-tron 55, så du nu sparer 50.000 kr. Foto: Niels Friis

Vil du have en elbil med fire ringe i front, er der gode nyheder. Audi sætter nemlig nu prisen ned med 50.000 kr. på elbilen Audi e-tron 55, så prisen fremover starter på 749.990 kr. for en Audi e-tron Prestige 55 quattro.

Det oplyser Audi Danmark i en pressemeddelelse.

Audi e-tron er Audis første elbil, der blev lanceret i Danmark i starten af 2019. I 2020 er der indtil videre blevet solgt 180 Audi e-tron.

- Vi har fået mulighed for at få flere produktionspladser på fabrikken i Belgien, hvilket betyder, at vi kan få endnu flere danskere ud at køre Audi e-tron, siger Morten Troest, der er salgschef hos Audi Danmark.

Se også: Så dyr bliver ny udgave af dansk favoritbil

Audi e-tron 55 er den største af de to e-tron-modeller, hvilket vil sige, at man til prisen får 360 hk, mens et batteri på 95 kWh giver en forventet rækkevidde på 429 km.

Se også: Genbrugsmetal har sparet bilproducent 350.000 ton CO2

Forsmag på kommende elbil
Audi har også givet en forsmag på designet på den kommende elbil Q4.

Det nye koncept hedder Audi Q4 Sportback e-tron, og det er den mere coupéformede udgave af Audis kommende elbil. Modellen går i serieproduktion i 2021, og her får man et batteri på 82 kWh, som sikrer, at Q4 klarer sprinten fra 0 til 100 km/t på kun 6,3 sek., mens tophastigheden er elektronisk begrænset til 180 km/t.

Rækkevidden er på over 450 km, og versioner med baghjulstræk vil kunne nå en rækkevidde på over 500 km.

De serieproduktionsklare Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron præsenteres i første kvartal 2021, og modellerne introduceres på det danske marked i sommeren 2021.

Her ses konceptudgaven af den kommende elektriske SUV-coupé fra Audi med navnet Q4 Sportback e-tron. Foto: Audi
Her ses konceptudgaven af den kommende elektriske SUV-coupé fra Audi med navnet Q4 Sportback e-tron. Foto: Audi
 

Modellen kommer også en i en almindelige SUV-udgave uden den skrånende taglinje i bag. Foto: Audi
Modellen kommer også en i en almindelige SUV-udgave uden den skrånende taglinje i bag. Foto: Audi

Se også: Sænkes med over 200.000 kroner: Derfor falder denne elbil i pris

269 kommentarer
Vis kommentarer