Annonce:
Annonce:

Flere danskere føler sig taget ved næsen af udenlandske biludlejere

Antallet af klager over billeje i udlandet steg sidste år med 32 procent ifølge en ny undersøgelse

Flere danskere vil ikke finde sig i, når biludlejningsfirmaer på feriedestinationen forsøger at sælge dem ekstra forsikringer, selv om de er dækket ind. Foto: Colourbox
Flere danskere vil ikke finde sig i, når biludlejningsfirmaer på feriedestinationen forsøger at sælge dem ekstra forsikringer, selv om de er dækket ind. Foto: Colourbox
Annonce:
Følg Biler

Irriterende skænderier ved skranken er, hvad der venter mange danskere, når de i sommerferien rejser sydpå og skal afhente en lejebil på deres feriedestination.

I hvert fald viser en ny undersøgelse fra EU-Kommissionens klageordning Forbruger Europa, at antallet af klager fra danskere over billeje i udlandet er stødt stigende. Så meget, at der sidste år blev registreret 32 procent flere klager end året før.

Det er dog ikke, fordi danskere i hundredevis ender med at klage over deres udlejningsbil - den procentvise stigning dækker over, at det samlede antal klagesager er gået fra 65 i 2016 til 86 sidste år. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med udlejningsselskaberne Avis, Enterprise, Europcar, Hertz og Sixt.

Annonce:

Var det noget med en forsikring?
Ifølge rejsemediet standby.dk, der først har beskrevet stigningen, bunder mange af klagerne i, at kunden ved afhentning af sin lejebil, der som regel er betalt for på forhånd via en online booking-hjemmeside, bliver bedt om at købe ekstra forsikring ved skranken.

Dette sker tilmed i situationer, hvor kunden ved bookingen allerede har dækket sig ind med ekstra forsikringer, lyder det fra Forbruger Europa.

- Vi har set eksempler på, at forbrugere er tvunget til at købe ekstra forsikring ved skranken hos udlejningsfirmaet for at få bilen udleveret, siger Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa i Danmark, til standby.dk, og tilføjer:

- Ved forsikringer kan det være meget svært at få pengene tilbage, hvis man først har accepteret at betale ekstra, fordi man har brugt servicen – også selv om man ikke har gjort skade på bilen. Der er hverken fortrydelsesret på billejen eller forsikringen, når lejeperioden først er gået i gang.

Nedtur for Volvo: Svenske familier får ikke lov til at teste selvkørende biler

Annonce:

Hold hovedet koldt
Som forbruger handler det derfor om at holde hovedet koldt og stå fast på sine rettigheder, lyder anbefalingen fra Forbruger Europa.

Her advarer man desuden mod at skrive under på ting, man ikke forstår, og til at holde særligt øje med ukendte beløb i lejekontrakter. Derudover er det ikke en dårlig idé at have et internationalt kreditkort, da nogle udlejere opfatter det klassiske Visa/Dankort som et debetkort.

Forbruger Europa har på sin hjemmeside samlet samlet 10 råd om billeje.

Familiebus med fut i: Skodas store SUV sætter vild tidsrekord på racerbanen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: