Flere elbiler, tak! Vi vil have politikerne til at gribe ind

Knap tre ud af fire danskere mener, at politikerne bør gøre mere for at få gang i salget af elbiler i Danmark, viser ny undersøgelse

Kun 7 procent af danskerne mener, politikerne skal blande sig helt uden om, når det kommer til elbiler. Arkivfoto: Casper Dalhoff
Kun 7 procent af danskerne mener, politikerne skal blande sig helt uden om, når det kommer til elbiler. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Et overvældende flertal af danskerne vil have politikerne til at arbejde for at få flere elbiler på de danske veje. For klimaets skyld.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som YouGov har foretaget for Dansk Elbil Alliance. Det skriver Ingeniøren.

Analysefirmaet har spurgt 1.007 danskere om, hvordan de synes, landets politikere bør forholde sig til de elektriske køretøjer. Her svarer 73 procent, eller knap tre ud af fire adspurgte, at politikerne i ’nogen grad’, ’høj grad’ eller ’meget høj grad’ bør gøre en særlig indsats for, at danskerne køber flere elbiler for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Kun 7 procent mener, at politikerne skal holde nallerne helt for sig selv og lade det være op til forbrugerne.

- Der sker meget lidt fra politisk side i forhold til at skabe CO2-reduktioner i transportsektoren. Også når man sammenligner med vores nabolande. Når undersøgelsen så viser, hvad den gør, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om politikerne er i trit med deres vælgere her, siger Dansk Elbil Alliances branchechef, Lærke Flader, ifølge Ingeniøren.

Se også: Kina bygger ny motorvej, der kan oplade din elbil på farten

Positiv udvikling - for nu
Kritikken kommer sig af, at VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet og De Radikale sidste år vedtog nye regler, der skulle holde registreringsafgiften på elbiler på 20 procent i stedet for 40 procent på de første 5.000 solgte elbiler.

Men den ordning gælder kun året ud, og allerede fra januar næste år vil afgiften atter sættes op, uanset hvor mange eller få elbiler, der bliver solgt.

I marts blev der ifølge Ingeniøren solgt 112 rene elbiler mod kun 27 i samme måned sidste år. Fremgangen glæder Dansk Elbil Alliance, men samtidig frygter man, at udviklingen vender igen, så snart afgifterne sættes op næste år.

- Der er endelig begyndt at være sådan et lille gryende stigning i salget, og det må vi simpelthen ikke slå ihjel en gang mere, siger Lærke Flader.

Se også: VW opruster mod Tesla: Indgår aftaler for 150 milliarder

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen