Flere kommuner dropper p-vagter

Flere østjyske kommuner har droppet parkeringskontrollen, da det ikke kan betale sig

Flere kommuner dropper parkeringsvagter, fordi de giver underskud. Arkivfoto: Benjamin Kürstein
Flere kommuner dropper parkeringsvagter, fordi de giver underskud. Arkivfoto: Benjamin Kürstein

For nogle kommuner i Østjylland kan det slet ikke betale sig at have parkeringskontrol. Det koster nemlig kommunerne mere at hyre firmaer til at varetage kontrollen, end de kan tjene ind på parkeringsbøder.

Tre østjyske kommuner har allerede droppet parkeringskontrollen, og nu er endnu en kommune måske på vej.

Syddjurs Kommune vil nemlig også overveje, om der er grund til at have parkeringskontrol i kommunen.

- Vi har et underskud på det, og det, synes jeg, er meget mærkeligt. Derfor overvejer vi i udvalget, om ikke det var noget, vi skulle afskaffe, siger formand for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i Syddjurs Kommune, Peter Dalgaard (DF), til TV2 ØSTJYLLAND.

Så kan man måske tænke, at det bliver et trafikalt kaos i Syddjurs Kommune, hvis trafikanterne bare kan parkere som de vil, men erfaringer fra Favrskov Kommune, der er en af de kommuner, som har afskaffet kontrollen, viser noget andet.

- Det kan godt være, at der er en enkelt en, der holder ulovligt parkeret, men generelt fungerer systemet. Er der nogen, der gør det lidt for tit, så er der nogen, der kommer og prikker dem på skulderen, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune, Kurt Andreassen (V).

Se også: P-vagter giver færre afgifter - men flere klager over dem

Forretningsdrivende er glade for ordningen
Afskaffelsen af parkeringskontrollen vakte glæde hos flere forretningsdrivende i Favrskov, og de ønsker i hvert fald ikke at få kontrollen tilbage.

- Så kommer kunderne jo ind i forretningerne og gerne vil handle, men de får en lidt negativ oplevelse af byen, siger Lise Reese, der er indehaver af Nyt Syn i Hammel.

I Ebeltoft er de dog mere splittede. Det er nemlig ikke alle, der synes, at det er en lige god idé at afskaffe P-vagterne.

- Jeg kan godt huske dengang, vi ikke havde P-vagter. Der var ingen konsekvenser ved det, og når der ingen konsekvenser er, så smider man bare sin bil, fordi hvad kommer det mig ved, om de andre kan komme til, siger formand for Handelsforeningen i Ebeltoft, Hanne Sloth.

Se også: Tjek listen: Her får flest en p-afgift i København

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere