Flere ulykker i samme rundkørsel: Nu skal den forbedres for millioner

Senest i foråret væltede en lastbil med smågrise i rundkørslen

En bestemt rundkørsel ved Viborg har givet udfordringer for trafikanter, og derfor skal den nu laves om. Foto: Colourbox
En bestemt rundkørsel ved Viborg har givet udfordringer for trafikanter, og derfor skal den nu laves om. Foto: Colourbox

I foråret væltede en lastbil med smågrise i en rundkørsel lidt syd for Viborg. Ulykken blev en del af en bemærkelsesværdig statistik, da det var tredje gang inden for fem år, at en lastbil er væltet på netop det sted.

Derfor har Vejdirektoratet undersøgt rundkørslen og vurderet, hvordan sikkerheden kan forbedres, og nu vil Vejdirektoratet forbedre rundkørslen ved rute 13 og rute 26 syd for Viborg. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Forbedringen, som vil koste 2,2 millioner kroner at foretage, skal minimere risikoen for ulykker ved blandt andet at mindske vejbanens hældning og reducere trafikanternes hastighed.

Se også: Hver tiende bilist har gjort dette: - Det er helt utilgiveligt

- Der er forhold ved den her rundkørsel, som gør den ekstra udsat i forhold til ulykker. Og det skal vi naturligvis gøre noget ved, siger transportminister Benny Engelbrecht i pressemeddelelsen.

- Derfor er det positivt, at Vejdirektoratet nu igangsætter tre tiltag, som alle vil være med til at forbedre sikkerheden allerede inden årets udgang, siger han.

Færdig i år
Tiltagene, som skal forbedre sikkerheden i den pågældende rundkørsel, er en reducering på kørebanen i halvdelen af rundkørslen, etablering af kantsten langs indersiden af kørebanen og en reducering af hastigheden.

Forbedringerne vil som nævnt koste cirka 2,2 millioner kroner, som Vejdirektoratet finansierer. 

Vejdirektoratet forventer at være færdig med forbedringerne af rundkørslen inden årets udgang.

Se også: Har reddet millioner af liv: Denne geniale bilopfindelse fylder 60 i år

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere