FN-favoritten bliver billigere

FN kan se frem til at spare penge på regningen til diesel, for Toyota har smidt en ny, mindre motor i Land Cruiser, og den har lavere forbrug – og så bliver den billigere

Land Cruiser bliver både billigere og mere økonomisk – perfekt for nødhjælpsorganisationer. (Foto: Toyota)
Land Cruiser bliver både billigere og mere økonomisk – perfekt for nødhjælpsorganisationer. (Foto: Toyota)

Der er nogle steder i verden, hvor man stort set ikke ser andet end Toyota Land Cruiser. Typisk står der UN eller Red Cross med store bogstaver på siden, og det skyldes at Land Cruiser har et ry for at være næsten uforgængelig. Det er jo rart, hvis man har en oprørshær i nakken. Men Toyota har med vanlig tilbageholdenhed nu opdateret den såkaldte 150-model med en ny motor.

Se også: Er du den nye Toyota Hilux?

Det japanske ingeniører er på ingen måde gået amok. Den nye motor har nemlig en slagvolumen på 2,8 liter, og er således mindre end den gamle 3-liters motor. Momentet på 420 Nm er det samme som før, men er nu klar til at trække allerede fra 1.400 omdr./min. Til gengæld har motoren nu kun 177 hk, som er 13 hk færre end den gamle model.

Stadig en legende
Land Cruiser har ikke kun ry for at være uopslidelig, men også for at komme frem over alt. Og det har den nye motor ikke ændret på. Offroad-egenskaberne byder på en frihøjde på 215 mm, og man kan også tage den våde vej hjem, for Land Cruiser 150 klarer op til 70 cm vand.

Terrænegenskaberne er stadig i behold, og Land Cruiser kan blandt andet klare 70 cm vand. (Foto: Toyota)
Terrænegenskaberne er stadig i behold, og Land Cruiser kan blandt andet klare 70 cm vand. (Foto: Toyota)

Billigere
Sådan er det jo, når man går ned i motorstørrelse. Til gengæld er den nye motor ni procent mere økonomisk, og er opgivet til at køre 13,5 km/l. Sådan noget tæller jo, når man har en hel flåde Land Cruisere.

Se også: Hyldest til Defender – på offroadtur i Wales

Vi andre kan så glæde os over, at den mindre motor også betyder en besparelse på 17.000 kr., så Land Cruiser 150 nu starter ved 729.000 kr. og 379.000 kr. på gule plader.

4 kommentarer
Vis kommentarer