Første gang siden 2009: Salget af benzinbiler har overgået salget for diesel

Salget af benzinbiler er steget med  næsten 10 procent fra første halvdel af 2016 til første halvdel af 2017

Salget af benzinbiler har i  første halvdel af 2017 overhalet salget af dieselbiler for første gang siden 2009. Foto: /ritzau/Socialstock
Salget af benzinbiler har i  første halvdel af 2017 overhalet salget af dieselbiler for første gang siden 2009. Foto: /ritzau/Socialstock

Flere og flere europæere vælger en benzinbil, når de skal købe ny bil, mens salget af  dieselbiler er gået tilbage. Det er meldingen fra organisationen ACEA ifølge Automotive News Europe.

Salget af benzinbiler har overhalet salget af dieselbiler i første halvdel af 2017 for første gang siden 2009.

Sammenlignet med første halvdel af 2016 er salget af benzinbiler i første halvdel i år steget med 10 procent, mens salget af dieselbiler i samme periode fra første halvår 2016 til første halvår 2017 faldet med godt fire procent.

Således faldt dieselbilernes markedsandele i Europa fra 50,2 procent til 46,3 procent, og i konkrete tal betød det et fald på 152,323 færre dieselbiler.

Til gengæld blev der solgt 328,615 flere benzinbiler, og derfor udgør salget af benzinbiler nu 48,5 procent af det samlede salg mod 45,8 procent tidligere.

Se også: Disse lande vil forbyde benzin- og dieselbiler

Markant stigning
Salget af elektriske biler og hybridbiler tegner sig for en væsentlig mere markant stigning fra første halvdel af 2016 sammenlignet med salget for første halvdel af 2017.

Således steg salget af hybridbiler i Europa med 58 procent, mens salget af 100 procent elektriske biler steg med 37 procent.

Men de to forskellige typer af biler udgør kun henholdsvis 2,6 procent og 1,3 procent af det samlede bilsalg.

- Mere skal gøres for at opfordre forbrugerne til at købe biler, som kører på alternativ drivkraft, for eksempel ved få gang i de rigtige initiativer og etablering af infrastrukturen til genopladning på tværs af EU, lyder det fra Erik Jonnaert, generalsekretær i ACEA.

Se også: Dieselforurening koster årligt danske liv: Så mange dør for tidligt på grund af snyd

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen