'Folkets bil' sælger ikke: Nu er det slut for verdens billigste bil

Efter knap 10 år på markedet har man besluttet at stoppe produktionen af den lille Indisk-byggede bil

22.500 kroner. Så lidt koster en Tata Nano fra ny, og det gør den samtidig til verdens billigste bil. Foto: PR
22.500 kroner. Så lidt koster en Tata Nano fra ny, og det gør den samtidig til verdens billigste bil. Foto: PR

Sværvægterne fra Citroën, Hyundai og Toyota kæmper alle om at tilbyde den billigste bil på det danske marked. Men kigger man lidt ud over fædrelandets grænser, har en fiks lille fjervægter fra Indien de seneste år været indehaver af alle bælterne: Tata Nano.

En bil, der kun koster omkring 22.500 kroner fra ny og dermed er verdens billigste af sin slags. Og en bil, som ved lanceringen tilbage i 2008 blev kaldt 'folkets bil'. Men nu ser den lille Nano ud til at være gået ind til sin 12. og sidste runde.

Den indiske bilproducent Tata Motors har nemlig besluttet at stoppe produktionen på grund af manglende salg. Det skriver Automotive News.

Mangler nye investeringer
BIlproducenten har ifølge mediet bekræftet, at modellen ikke kan fortsætte 'i sin nuværende form' på den anden side af 2019.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke kan komme til at se en ny udgave på et tidspunkt. En talsperson for Tata siger til Automotive News, at Nano 'har brug for friske investeringer for at overleve'.

Om producenten rent faktisk har tænkt sig at investere mere i modellen, er dog fortsat usikkert.

Se også: Se videoen: 'Selvkørende' Ford Mustang slingrer som en drukkenbolt

En usikker bil
Den oprindelige Nano blev skabt med det indiske marked for øje og ud fra en ambition om at gøre det så billigst som muligt at blive bilist.

Det lyder måske umiddelbart som en god idé, men resultatet er en bil, der mangler basale sikkerhedssystemer, klarer sig eklatant dårligt i kollissionstests og har en bekymrende tendens til at selvantænde.

Ifølge Automotive News er Tata Motors allerede begyndt at nedtrappe produktionen af den lille bil. I juni producerede man således kun én bil mod 275 i samme måned sidste år.

Det sker til trods for, at resten af bilindustrien i Indien i øjeblikket oplever høj vækst.

Se også: Bilist stjal luksusvogn i to uger: Troede det var hendes lejebil

36 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere