For en sikkerheds skyld: Snart skal elbiler også støje

EU har besluttet, at elbiler skal udsende en kunstig lyd på mindst 56 dB, når de kører under 20 km/t.

Mange elbiler er modsat deres benzin- eller dieseldrevne forfædre lydløse, når de bevæger sig gennem byen. Arkivfoto: Per Folkver
Mange elbiler er modsat deres benzin- eller dieseldrevne forfædre lydløse, når de bevæger sig gennem byen. Arkivfoto: Per Folkver

Fra 1. juli vil nye elbiler ikke længere kunne rulle gennem byen som lydløse missiler.

Selv om manglen på lyd fra elmotorerne har en positiv effekt på decibelniveauet i trafikken, vil EU nu skrue op for støjniveauet. El- og hybridbiler, der typegodkendes fra 1. juli, skal derfor have et såkaldt AVAS-system installeret, der gør bilen i stand til at udsende en kunstig lyd.

Den skal mindst være 56 dB høj og udsendes ved hastigheder op til 20 km/t.

Det skriver Politiken og FDM.

Ifølge bilistorganisationen skal lyden efterligne den, biler med forbrændingsmotor udsender. Den skal derfor også kunne ændre sig, alt efter om el- eller hybridbilen accelererer eller bremser op.

FDM: Vil give trafiksikkerhed
Baggrunden for kravet er, at de lydløse elmotorer udgør et problem i trafikken, hvor de gør det sværere for andre trafikanter at orientere sig. Det gælder ikke mindst svagtseende og blinde, der kun har deres ører at gå efter. I Dansk Blindesamfund er næstformand John Heilbrunn derfor tilfreds med det nye krav.

- Vi oplever elkøretøjernes fremkomst som en fare for os i trafikken. Vi er blandt de svageste trafikanter, for vi kan kun bruge ørerne, siger han til Politiken.

Hos FDM påpeger juridisk konsulent Dennis Lange, at den kunstige lyd også vil komme alle andre trafikanter til gode.

- Vi bruger hørelsen mere, end vi aner, når vi orienterer os i trafikken, og derfor overhører mange elbilerne. Så kan man sikre en bedre trafiksikkerhed med en akustik lyd fra bilerne, er det kun positivt, siger han til FDM.dk.

Se også: Konkurrencen spidser til: Elektrisk Renault får længere rækkevidde

Flere larmer allerede
Når el- eller hybridbilen når over 20 km/t., vil den kunstige lyd ikke længere være nødvendig. Ifølge FDM vil støjen fra dækkene her være tilstrækkelig høj til at afsløre, at en bil nærmer sig.

Selv om kravet træder i kraft 1. juli, er det ikke ensbetydende med, at man køber en el- eller hybridbil med lyd, hvis man tropper op i forhandlerlokalet dagen efter. Først om to år skal alle nye el- og hybridbiler, der bliver solgt, have AVAS-systemet installeret.

Mange producenter har dog allerede taget hånd om problemstillingen på egen hånd og installeret kunstig lyd i deres biler. Det gælder eksempelvis Nissan Leaf og Jaguar I-Pace.

Se også: Fremtiden kalder: Mekanikere skal være bedre til elbiler

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere