For få ved det: Nu får du flere penge for din skrotbil

Fra 1. januar kunne du få 700 ekstra for din skrotbil. Der er dog mange, der slet ikke ved det, påpeger FDM

Bilerne skal skrottes uden at belaste miljøet. Foto: Colourbox
Bilerne skal skrottes uden at belaste miljøet. Foto: Colourbox

Danskerne har været alt for dårlige til at sende deres biler på deres sidste rejse på ordentlig vis.

Det var Miljø- og Fødevarerministeriet under Esben Lunde Larsen tilbage i september ude for at gøre opmærksomme på. Det skyldtes, at en rapport, som Miljøministeriet dengang fik udarbejdet, der viste at en ud af fire biler blev skrottet ulovligt.

De blev efterladt i naturen eller sendt til andre lande, hvor det var tvivlsomt, hvorvidt de blev behandlet rigtigt i forhold til miljøretningslinjerne, der skal sørge for, at bly, gammel olie og lignende ikke i ender i naturen.

- Det ulovlige marked er steget markant, efter skrotningsgodtgørelsen blev sænket for nogle år siden, sagde ministeren dengang i en pressemeddelelse.

Derfor blev skrotpræmien fra 1. januar hævet med 700 kroner fra 1500 kroner til 2200, for at få danskerne til at levere deres gamle bil tilbage.

Men det er ikke hele skrotbranchen, der har skiltet med den højere præmie, så mange danskere har slet ikke opdaget det, skriver FDM.

Se også: Din bil kan tjene penge mens du sover

Husk at få dine 2200 kroner
FDM er bekymrede over, at skrotbranchen ikke fortæller om ændringerne eller slet ikke har ændret prisen på deres hjemmesider.

- Det er naturligvis ikke godt nok og kan i sidste ende betyde, at nogle bilejere får for lidt i skrotpræmie, siger konsulent i FDM Dennis Lange til fdm.dk

Der er også flere penge at spare, fordi det såkaldte miljøbidrag, der finansierer hele ordningen, sættes ned. I dag koster det 101 kroner, der betales over den lovpligtige ansvarsforsikring. Det bliver dog til 84 kroner, hvilket forventes at ske fra den 1. juli.

Ambitionen er, at den højere skrotpræmie skal nedbringe antallet af ulovligt skrottede biler til ti procent, i stedet for de 25 procent, som der var før ændringen.

Se også: Vi trodser grænsekontrollen: Trafikken til Sverige slår rekorder

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere