For mange dyr bliver dræbt på de danske veje

Nu skal det undersøges, hvor der sker flest påkørsler af dyr i trafikken

På nye veje har Vejdirektoratet i stigende grad anlagt faunapassager for at mindske den negative indvirkning på dyrelivet. Her er det faunapassagen ved motorvejen lige nord for Svendborg, der bliver kaldt for hasselmus-broen. Arkivfoto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
På nye veje har Vejdirektoratet i stigende grad anlagt faunapassager for at mindske den negative indvirkning på dyrelivet. Her er det faunapassagen ved motorvejen lige nord for Svendborg, der bliver kaldt for hasselmus-broen. Arkivfoto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

Alt for mange dyr bliver påkørt i trafikken hvert år, og derfor sætter Vejdirektoratet nu gang i en større analyse af det overordnede vejnet for at finde de steder, hvor der sker flest påkørsler af dyr.

Formålet er at få en viden om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at bygge nye faunapassager eller andre tiltag, der kan beskytte dyrene og hjælpe dem sikkert over vejen.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Vi oplever desværre hver år, at der sker rigtig mange trafikdrab af dyr på vejene herhjemme, og med den rette viden vil vi være bedre rustet til at nedbringe det tal. Både af hensyn til dyrene men i høj grad også af hensyn til trafiksikkerheden og de mange bilister, der kommer i farlige situationer, når de rammer dyr, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Det kan have meget alvorlige konsekvenser for både hund og passagerer, hvis ikke hunden er spændt ordentlig fast i bilen. Foto: PR Biler Livsfarligt at lade være: Sådan spænder du hunden fast i bilen

Hos Vejdirektoratet ser man frem til at blive klogere på, hvor dyrene oftest passerer vejene.

- Den nye analyse kan hjælpe os med at lokalisere de punkter på vejnettet, hvor dyrene hyppigt krydser vejene i deres jagt på blandt andet nye territorier og mager. Og dermed vil analysen gøre os i stand til at beskytte dem bedre, siger Christina Steenbeck, som er biolog ved Vejdirektoratet.


Fredede arter
I undersøgelsen vil der især være stort fokus på at finde ud af, hvor  truede eller fredede arter som skovmårer og ildere bliver dræbt i trafikken. Der er nemlig i forvejen ikke særligt mange af disse dyr i den danske natur, og derfor er trafikdrab på netop dem særligt skadelige for den danske bestand.

Men også dyr som grævlinger og oddere vil have opmærksomhed, da også disse arter er negativt påvirket af de store veje, der skærer sig gennem det danske landskab.
- Vi har udvalgt tre forskellige artsgrupper, der bruger landskabet i forskellig målestok. Det drejer sig om hjortedyr, odder/bæver og padder. De har forskellig levevis, så analysen vil give os et bredt overblik over, hvor det er særligt nødvendigt at sætte ind med faunapassager, siger Christina Steenbeck.

Sådan ser det ud, når kinesiske forskere bruger levende grise som crashtest-dukker. Foto: International Journal of Crashworthiness Biler Kinesiske forskere bruger levende grise som crashtest-dukker

Et af de store problemer er, at de store veje agerer som barrierer for dyrene i landskabet, og på en måde 'hegner' dem inde på territorier, der ofte er for små til dem. Når dyrene forsøger at krydse vejene - for eksempel for at tage nye territorier i brug - risikerer de at blive ramt af trafikken.

Problemet er især fremherskende på den ældre del af vejnettet. På de nye veje har Vejdirektoratet i stigende grad anlagt faunapassager for at mindske den negative indvirkning på dyrelivet, men det gælder ikke for det ældre vejnet.
- Samtidig har vi i det seneste årti oplevet en markant stigende trafik på det overordnede vejnet, og det har været med til at skabe den barriereeffekt, som de store veje har på dyrelivet herhjemme, siger Christina Steenbeck.

Analysen forventes færdig til maj næste år. Og herefter skal der tages stilling til, hvordan analysens resultater skal udmøntes i konkrete forbedringer for dyrelivet langs statsvejnettet.

Analysen fokuserer især på disse grupper af dyr:

Hjortedyr: De udgør på grund af deres størrelse en trafiksikkerhedsmæssig risiko.

Grævling og skovmår: Faunapassager til hjortedyr bliver også brugt af for eksempel grævlinger, der er negativt påvirket af motorvejene. Faktisk udgør E45 Østjyske Motorvej en så markant barriere for grævlinger, at der er genetisk forskel på bestandene øst og vest for vejen. Det samme gælder for skovmåren, der er fredet og vurderes på den såkaldte Rødliste som 'næsten truet'. Hvor veje krydser skove eller læhegn dræbes hvert år mange skovmårer.

Odder/bæver: Odderen er beskyttet af habitatdirektivet, og bæveren er fredet.

Padder: Padder er en gruppe af dyr, der lever både i vand og på land. Eksempler er frøer og tudser. De fleste paddearter er beskyttede af Habitatdirektivet. Det er tæt på umuligt for padder at overleve forsøget på at krydse en motorvej, og sikre passagemuligheder vil hjælpe paddebestanden.

Kilde: Vejdirektoratet

28 kommentarer
Vis kommentarer