Formel 1 får ny 'safety car': Så voldsom er den

Den nye Mercedes-AMG GT R bliver den kraftigste 'safety car' i Formel 1 nogensinde. Bilen får debut ved weekendens grand prix

Mercedes-AMG GT R må gerne køre på offentlig vej, men har meget tilfælles med racerbilen GT3. Foto: Mercedes-Benz
Mercedes-AMG GT R må gerne køre på offentlig vej, men har meget tilfælles med racerbilen GT3. Foto: Mercedes-Benz

Når Formel 1-sæsonen denne weekend begynder ved Australiens Grand Prix i Melbourne, vil en ny og særdeles hårdkogt Mercedes 'safety-car' stå klar i pitten.

Den gamle Mercedes-AMG GT S - der med sine 515 hestekræfter allerede var en særdeles hurtig bil - er nemlig skiftet ud med mærkets mest kraftfulde og racerorienterede bil, Mercedes-AMG GT R, der har 585 hestekræfter og en topfart på 318 km/t.

Så voldsom har en 'safety car' i Formel 1 aldrig været før.

Tidligere har blandt andet Lamborghini Countach, Porsche 993 GT2 og Mercedes-Benz SLS AMG med de karakteristiske 'mågevingedøre' haft den prestigefyldte titel som 'safety car', men ingen har været i nærheden af de kræfter, den nye bil har.

Se også: Ikonisk tysk flugtbil synger på sidste vers

Næsten lige så vild som en racerbil
'Safety car'-bilerne er altid baseret på modeller, der er godkendt til offentlig vej, og de bruges, når der er behov for, at racerbilerne på banen sænker hastigheden ved eksempelvis ulykker.

Denne sæson er det 23. år i træk, at Mercedes-Benz leverer bilen til Formel 1.

Mercedes-AMG GT R må gerne køre på offentlig vej, men bilen har en del tilfælles med den endnu vildere GT3 racerbil. Det betyder blandt andet, at bilen foruden sin V8-motor med to turboladere er udstyret med et væld af kulfiberpaneler, firehjulstræk, en bevægelig undervogn og specialdesignede støddæmpere.

Dertil kommer i dette tilfælde fire racerdæk fra Michelin, Formel 1-klistermærker ad libitum og selvfølgelig de gule og grønne lys, der bruges til at fortælle racerkørerne, hvad de skal gøre.

Se også: Må vi komme med på stationen? Så lækre er de nye politibiler i Schweiz

1 af 4 Foto: Mercedes-Benz
2 af 4 Foto: Mercedes-Benz
3 af 4 Foto: Mercedes-Benz
4 af 4 Mercedes-AMG GT R må gerne køre på offentlig vej, men har meget tilfælles med racerbilen GT3. Foto: Mercedes-Benz
30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere