Forsikringen dækker ikke: Hver tredje har lavet denne fejl

Hver tredje danske bilejer har forladt sin bil i tomgang, men det kan være en stor fejl, for forsikringen dækker ikke, hvis bilen bliver stjålet

Undgå at lade bilen stå i tomgang - især uden opsyn. Din forsikring dækker ikke, hvis bilen bliver stjålet, og det er skadeligt for din bil. Foto: Thomas Borberg
Undgå at lade bilen stå i tomgang - især uden opsyn. Din forsikring dækker ikke, hvis bilen bliver stjålet, og det er skadeligt for din bil. Foto: Thomas Borberg

Skal du lige hurtigt ind til bageren?

Lader du lige bilen varme op i tomgang to minutter, inden du skal ud af indkørslen derhjemme?

Så er du ligesom mange andre danske bilejere.

Hver tredje danske bilejer har prøvet at efterlade bilen i tomgang uden opsyn, viser ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

Prisen på bilforsikringer falder - også for de yngre bilister. Foto: JP Tips og guides Sådan tryner du forsikringsselskabet

Men kaskoforsikringen dækker ikke, hvis din bil bliver stjålet, mens den holder i tomgang, og samme undersøgelse viser, at hver femte dansker ikke er klar over det.

- Hvert år ser vi desværre eksempler på, at biler bliver stjålet, fordi de står i tomgang. For ligegyldigt om man efterlader sin bil i tomgang eller med nøglerne i tændingen på en tankstation, foran bageren eller i indkørslen, så øger det risikoen for, at bilen kan blive stjålet. Og det er det, vi i forsikringsbranchen kalder for grov uagtsomhed, og så dækker forsikringen ikke, siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.

Unødvendig risiko
Selv om man er overbevist om, at man hurtigt lige kan nå ind og købe et par ting hos bageren, uden at nogen kan nå at tage ens bil, så er det ifølge Gjensidige en fejl at tro det.

- Det er en unødvendig risiko at efterlade bilen, så tyven har let adgang til den. Mange vil nok blive overraskede over, hvor hurtigt det går, når en biltyv har spottet et lyt bytte. Derfor er det rigtig uklogt at efterlade bilen med motoren i gang, siger Henrik Sagild.

Hos Gjensidige ser de årligt omkring 10 biltyverier, hvor nøglen er blevet brugt.

Tallet kan være højere, for stjålne biler bliver ikke altid fundet igen.

I Danmark kan du foruden risikoen for at få stjålet din bil i tomgang også risikere at få en bøde, hvis du lader din bil stå tændt uden grund.

Reglerne er forskellige fra kommune til kommune. I mange kommuner må bilen højst stå et minut i tomgang, før du får en bøde, mens den i andre kommuner må stå op til tre minutter. 

Se også: Tesla-ejer i vanvittig aktion: Satte alt på spil på motorvej

Tomgang er usundt
Det kan være fristende at lade bilen stå tændt et par minutter, før du skal af sted om morgenen.

Det kan tage den værste dug fra bilen og nå at sprede lidt varme i kabinen.

Som beskrevet oven for kan det være risikabelt.

Men ikke nok med det.

Det er faktisk også en dårlig idé for både miljøet og bilens motor, lyder meldingen fra FDM.

- Det er marginalt, hvor meget temperaturen i bilens kabine stiger ved tomgang. Det kan ganske vist gøre det nemmere at skrabe is af ruderne, til gengæld skader det den kolde motor, da der er dårlig forbrænding, siger Jørgen Jørgensen, seniortekniker i FDM, til FDM.

Ifølge FDM forurener udstødningen fra en kold motor uforholdsmæssigt meget, fordi katalysatoren og partikelfilteret er afhængige af, at motoren er driftsvarm.

Så både FDM og forsikringsselskabet Gjensidige opfordrer altså til, at man undlader at have sin bil holdende i tomgang, uanset om den er under opsyn eller ej.

I USA er det ikke længere nok med almindelige crashtest-dukker. Dukkerne skal afspejle befolkningen, og derfor må de nu lave både tykkere og ældre dukker. Foto: Colourbox Biler - 14. feb. 2017 - kl. 22:02 Skal passe til befolkningen: Det her må de gøre med test-dukkerne

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere