Foruroligende: Så mange danskere falder i søvn bag rattet

Mange danskere erkender, at de enten har sovet eller været meget tæt på at gøre det, mens de kørte bil

Mange danskere har prøvet at køre bil, selv om de har været for trætte. Træthedsulykker er ofte meget alvorlige, da bilen fortsætter ud ad vejbanen med uændret hastighed, efter at føreren har lukket øjnene og er faldet i søvn. Foto: Colourbox
Mange danskere har prøvet at køre bil, selv om de har været for trætte. Træthedsulykker er ofte meget alvorlige, da bilen fortsætter ud ad vejbanen med uændret hastighed, efter at føreren har lukket øjnene og er faldet i søvn. Foto: Colourbox

Har du nogensinde været meget træt, mens du kørte bil? Så træt at du faktisk har haft lukket øjnene bag rattet? Så er du ikke den eneste.

I en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring erkender mange danskere, at de er faldet i søvn bag rattet eller har haft svært ved at holde sig vågne, mens de kørte bil.

Manglende søvn og bilkørsel er en cocktail, der er ligeså farlig som at køre spirituskørsel, og træthed hos bilister er hvert år skyld i mange ulykker på de danske veje.

Biler - 26. aug. 2019 - kl. 14:03 Kan gribe som en baseball-handske: Her er ny genial airbag

Det oplyser Gjensidige Forsikring i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Træthed bag rattet

Har du nogensinde været involveret i en eller tæt på at komme i en trafikulykke pga. træthed?
- Ja, har været i trafikulykke pga. træthed - 2 procent

- Ja, har været tæt på at ende i en trafikulykke pga. - træthed - 13 procent

- Nej - 83 procent

- Ved ikke - 2 procent

Er nogle af følgende ting sket for dig, mens du var fører af en bil (flere svarmuligheder pr. svarperson)?
- Er faldet i søvn i længere tid - 0 procent

- Er faldet i søvn et kort øjeblik - 6 procent

- Har haft svært ved at holde øjnene åbne - 48 procent

- Andet - 1 procent

- Ingen af ovenstående - 49 procent

Hvordan bekæmper du trætheden bag rattet (flere svarmuligheder pr. svarperson)?
- Drikker kaffe - 20 procent

- Drikker energidrik - 7 procent

- Hører høj musik - 29 procent

- Sørger for at føre samtaler med passagerer/andre - 28 procent

- Holde hyppigere pauser for at strække benene og få frisk luft - 44 procent

- Kører ikke bil når jeg er træt - 43 procent

- Andet - 8 procent

- Ved ikke - 3 procent

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj 2019 blandt 1560 repræsentativt udvalgte danskere.

I undersøgelsen svarer 48 procent af de adspurgte, at de har haft svært ved at holde øjnene åbne, mens de kørte, mens hele seks procent erkender, at de er faldet i søvn i et kort øjeblik, mens de har kørt bil.

Samtidig svarer godt hver tiende af de adspurgte, at trætheden bag rattet har gjort, at de har været tæt på at ende i et uheld, mens to procent erkender, at de har været involveret i et uheld som direkte følge af træthed.

Ender i ulykker
Havarikommissionen For Vejtrafikulykker har tidligere analyseret 300 ulykker med dræbte eller alvorlige personskader over en 10-årig periode, og her viste det sig, at 8 procent af ulykkerne skyldtes søvn eller træthed.

Den høje risiko for at ende i en ulykke på grund af træthed bør få danske bilister til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter sig bag rattet, lyder det fra Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige Forsikring.

- Det er foruroligende mange danske bilister, der sætter sig trætte bag rattet, hvor de ikke kun er til fare for dem selv, men også for deres medtrafikanter. Derfor bør der komme yderligere fokus på problemet, så bilisterne kan blive bedre til at tænke sig om en ekstra gang, siger Henrik Sagild i pressemeddelelsen.

Se også: Danske biler får flere buler

Tag en lur
Loven siger, at det er forbudt at køre bil, hvis man er så træt, at man ikke kan føre sin bil forsvarligt. Det samme gør sig gældende, hvis man f.eks. er syg, overanstrengt eller påvirket af medicin. Overtrædelser straffes på linje med spritkørsel.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Faresignaler

Kroppens træthedssignaler:
- Du gaber.

- Dine øjenlåg bliver tunge.

- Du har 'grus' i øjnene.

- Du kan ikke huske, hvordan de sidste par minutter er forløbet eller har 'huller' i hukommelsen.

- Du har svært ved at læse vejskilte og afmærkninger og misser måske en afkørsel.

Hvis du bliver træt, mens du kører:
- Stop bilen, når det er muligt, og tag en kort lur på 15-30 minutter. Brug mobiltelefonen som vækkeur.

- Drik evt. en kop kaffe uden sukker, inden du tager en lur. Kaffen virker opkvikkende, når du vågner igen.

- Ring og giv besked, hvis en hvilepause betyder, at du bliver forsinket. Pres ikke dig selv til at køre for ikke at komme for sent.

- Husk, at det ikke hjælper at rulle vinduet ned, spise slik, skrue ned for varmen eller synge med på sangene i radioen.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

- Hvis du først er så træt, at du har svært ved at holde øjnene åbne, så hold ind til siden og tag dig en lur på 10-20 minutter, så du kan blive frisk nok til at komme frem til din destination. Du kan også parkere bilen og gå en tur, så du får frisk luft og gang i blodomløbet, siger Henrik Sagild.

Hos Rådet for Sikker Trafik understreger man dog, at et powernap kun giver energi nok til at fortsætte kørslen i kort tid bagefter.

Henrik Sagild vil i tråd med Rådet for Sikker Trafik også gerne punktere myten om, at nedrullede vinduer og høj musik er nok, hvis først trætheden har meldt sig.

Se også: Politiet raser mod lastbilchauffør: 'VANVITTIGT...!'

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere