Froomes Tour-team skal køre vild Ford: Topfart på 266 kilometer i timen

Ford stiller en Focus RS til rådighed for Team Sky

En heftig sag af en følgebil skal hjælpe Chris Froome med at genvinde cykelløbet Tour de France. Video: Ford

Den nye Ford Focus RS er en heftig sag.

350 hestekræfter, firehjulstræk og en topfart på 266 kilometer i timen.

Normalt, når man sidder foran tv-skærmen og ser Tour de France, kører de forskellige cykelhold i ret almindelige biler, men i år vil Team Sky det anderledes.

Den forsvarende Tour de France-vinder Chris Froomes team har forlænget samarbejdet med bilgiganten Ford, og i den forbindelse har Ford valgt at stille en Ford Focus RS til rådighed for cykelholdet Team Sky til Touren.

RS'eren skal bruges som rekognosceringsbil, der skal ligge ude foran det store cykelfelt og berette til teamets andre biler om forholdene og vejen.

Og det bliver nok ikke noget problem for den vilde Focus at følge med cykelrytterne med dens 2.3-liters turbomotor med et maksimalt drejningsmoment på 440 nm og en 0-100 kilometer i timen-tid på 4,7 sekunder.

Se også: Du risikerer store efterregninger: Derfor går det galt på ferien

Speciel udgave
For at hylde samarbejdet mellem Team Sky og Ford, har sidstnævnte valgt at give Focus RS'eren en gedigen Tour de France-overhaling, så den i den hvide farve med blå striber matcher Team Skys cykeltrøjer.

På en følgevogn til Touren skal der selvfølgelig også være plads til et par cykler, så derfor har Ford specialudviklet en cykelholder til Focusen, mens chaufføren i bilen kan nyde godt af et Recaro-sportssæde udviklet specielt til Team Sky.

Sæderne er mere flade, og det gør det nemmere for chaufføren og resten af team-medlemmerne ombord at rykke rundt i sædet og læne sig ud af vinduet for at hjælpe rytterne, som er en væsentlig opgave.

Alt i alt vejer den specielle Team Sky-udgave af Focus RS 350 kilo mere end standardudgaven.

I videoen over artiklen kan du se, hvordan firehjulstrækket i Focus RS nok skal hjælpe Team Sky under Touren.

Tour de France begynder 1. juli i Düsseldorf.

Team Skys Tour-biler:

10 stk. Ford Mondeo stationcar AWD

6 stk. Ford S-Max AWD

2 stk. Ford Edge AWD

4 stk. Ford Tourneo Custom

2 stk. Transit Jumbo

1 stk. Focus RS

Se også: Nu kan du købe Mr. Beans ikoniske bil

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere