Fuld kvinde kørte rundt med vejskilt gennem soltaget: 'Hun havde ingen anelse'

Nu er kvinden sigtet for både hensynsløs kørsel og spirituskørsel

Dette overraskende syn mødte en politipatrulje, da de standsede en amerikansk kvinde, som de anklager for at være fuld bag rattet. Foto: South Hackensack Police Departement
Dette overraskende syn mødte en politipatrulje, da de standsede en amerikansk kvinde, som de anklager for at være fuld bag rattet. Foto: South Hackensack Police Departement

Mange har nok prøvet det.

Man har fået én over tørsten og ender med at være så fuld, at man ikke kan redegøre for, hvad man har lavet og hvorfor.

Sådan må en amerikansk kvinde have haft det i udpræget grad.

Hun blev standset af en politipatrulje i den amerikanske stat New Jersey.

Nu har politiet anklaget hende for spritkørsel, efter de stoppede hende i byen South Hackensack, da hun kørte rundt i sin bil med et stort vejskilt stikkende op af bilens soltag.

Det skriver flere udenlandske medier - blandt andre New York Post og Northjersey.com.

Over artiklen kan du se politiets billede af, hvordan kvindens bil så ud, da de standsede hende.

Ifølge New York Post fortalte kvinden til politiet, 'at hun ikke have nogen anelse om, at skiltet var der', da politiet stoppede hende.

Biler - 29. nov. 2017 - kl. 18:46 Tyve kan stjæle din bil på et minut: Sådan beskytter du dig

South Hackensack politi oplyser, at kvinden - den 52-årige Maria Vazquez - havde ramt vejskiltet i en anden by ved navn Secaucus og var flygtet derfra efter uheldet.

Hun var den eneste person i bilen, og det ser på billedet ud til at være ganske heldigt, at der ikke sad nogen på bagsædet.

Politiet anholdt Maria Vazquez og tog hende med til politistationen til en promilletest.

Hun er nu anklaget for spirituskørsel og for hensynsløs kørsel.

Se også: Pokémon Go kan have været skyld i 145.000 trafikuheld

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen