Fup og fidus? Sparebiler sparer alligevel ikke

Rapport viser, at trenden med små, turboladede motorer ikke er mere økonomiske – bilbranchen er uenig

For dårligt? En Ford Fiesta 1,0 ecoboost skal kunne køre 23,3 km pr. liter, men i praksis kører den 15,9 km pr. liter ifølge sitet spritmonitor.de - en afvigelse på 46 procent!
For dårligt? En Ford Fiesta 1,0 ecoboost skal kunne køre 23,3 km pr. liter, men i praksis kører den 15,9 km pr. liter ifølge sitet spritmonitor.de - en afvigelse på 46 procent!
Følg Biler

Downsizing – er en ny trend, hvor bilproducenterne tager en lille motor, smider en turbo på og får den til at yde det samme som en væsentlig større motor. Tanken er, at forbruget på den måde bliver sænket. Men i realiteten hjælper motorerne ikke en dyt, viser en rapport.  Rapporten viser, at forbruget hos de små, turboladede motorer er langt højere ude på landevejen end under kunstige laboratorieforhold.

Rapport: Sådan snyder bilfabrikkerne dig

Ifølge en ny rapport fra Transport & Environment (T&E), en grøn interesseorganisation, viser indsamlet data, at motorer med en slagvolumen på under én liter har en markant større afstand mellem opgivet forbrug og det virkelige forbrug, hvis man sammenligner dem med større motorer.

 

Tallene, som er indsamlet fra over 500 forskellige modeller på landevejene i England, viser, at motorer fra 0 til én liter i gennemsnittet bruger 36 procent mere brændstof, end de er opgivet til. Motorer fra én til to liter varierer med 21 procent, mens det overordnede gennemsnit blandt alle motorstørrelser er 18 procent i denne test.

NEDC-testen
Noget kunne altså tyder på, at de små motorer har en fordel i New European Driving Cycle eller NEDC, som er den test, som man måler brændstofforbrug efter i Europa. Det er en test, som blev indført i 1970, og som tager præcis 1.180 sekunder, men gennemsnitsfarten er på kun 33,6 km/t, og det er her, de små motorer har en fordel. For så længe accelerationerne er begrænset, er de små motorer mere økonomiske. Men skal de følge med den almindelige trafik ude på vejene med masser af kraftige accelerationer, så bliver der pludselige brug for flere kræfter, og det koster på brændstofforbruget.

Den amerikanske test
I Amerika har man en anden testprocedure lavet af U.S. Environmental Protection Agency, også kendt som EPA-testen, som er mere realistisk. Bilen skal her blandt andet køre en 13 km lang test med en gennemsnitsfart på 77 km/t, hvor bilen når en topfart på 130 km/t. I testen er der indlagt fire stop med efterfølgende kraftige accelerationer, hvor bilen skal accelerere med 13.62 km/t per sekund.

Euro 6-biler sviner syv gange mere end tilladt

Det gør, at biler, som ellers er ens, på tværs af Atlanten kan have et forskelligt forbrug. En Ford Fiesta 1,0 Ecoboost med 125 hk er således opgivet til at køre 23,3 km/l efter den europæiske NEDC-test. Ifølge den amerikanske EPA-test kører præcis samme bil 15,73 km/l. Fiat sælger deres 1,4-liters turbomotor i Fiat 500 Abarth med 160 hk, som i USA er opgivet til at køre 12,75 km/l. En tilsvarende Fiat 500 Abarth 595, er i Europa opgivet til at køre 15,6 km/l.

Ikke vores test
Hos Fiat Danmark, mener pressechef Steffen Holm ikke, hans små turbomotorer drikker mere, end de skal.

- Vores personlige erfaringer er, at vores motorer kan køre det, de er opgivet til, men du skal lægge dit kørselsmønster helt om. Vi har haft alle vores sælgere på kursus, og næsten alle kunne nå normen i Panda med TwinAir-motor (En 0,9-liters tocylindret motor)

Kan det passe at de små motorer har en fordel i NEDC-testen, fordi farten er så lav?

- Det har jeg overhovedet ingen anelse om. Jeg ved ikke, hvad den amerikanske test går ud på. I det kørselsmønster i NEDC-testfasen er forbruget realistisk. Jeg bestemmer ikke, hvad testfasen er. Og det er nu engang den, der er sat. Om det skal være europæisk eller amerikansk, det er ikke op til os at bestemme, men til myndighederne.

Det handler om kørestil
Ove Hansen er teknisk konsulent hos Ford Danmark, og han mener heller ikke, deres Ecoboost-motor bruger mere benzin, end den skal. 

- Hvis du ser på EPA-testen generelt, så er forbruget hos andre og større motorer også betydeligt højere med denne testmetode.

Så downsizede motorer har ikke sværere ved at opnå et realistisk forbrug end større motorer?

Nej, konstaterer Ove Hansen.

Ford Danmarks pressechef, Lene Dahlquist tilføjer.

- Det har noget med kørestil at gøre. Vi har en tekniker som kører alle vores testbiler, og han kommer altid meget tæt på det officielle forbrug. Men i min daglige kørsel, er det ikke sikkert, at jeg kan nå det forbrug, fordi jeg ikke er så fokuseret.

Hvad er dine erfaringer med at få biler med små motorer til at køre langt på literen?

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU