Der findes Avensis-enklaver i Danmark. Det er her, hvor hækken er snorlige, og den snusfornuftige japanske bil holder parkeret nyvasket i carporten. Avensis har i mange år givet god mening for danskerne, specielt fordi den er lige så pålidelig som en gammel ven. Men tiden er også løbet fra den, for sammenlignet med konkurrenterne, har Avensis trængt til en ansigtløftning med opdateret teknik. Det har firmaet så gjort nu.
De første billeder er netop dumpet ind, og en egentlig premiere vil ske i begyndelsen af marts, og derfor kender vi ikke mange tekniske specifikationer endnu. Toyota selv kalder bilen for Ny Avensis, og at den er designet i Frankrig, mens teknikken er udviklet i Belgien. Bilen skal produceres i England.
Drop mormor-jokes: Toyota vender tilbage til rally med vild Yaris
Reelt er der nok mere tale om et kraftigt facelift, hvilket er anden gang Avensis får det, siden bilen blev introduceret i 2009, og Avensis trænger da også til at få det seneste sikkerhedsudstyr, for de fleste af konkurrenterne har allerede automatisk nødbremse og andre tekniske finesser.
Måske turbo
Toyota lover, at både design og interiør har fået en overhaling, og med faceliftet følger også nye motorer, som Toyota lover, både bliver kraftigere og mere effektive. Om det betyder turbomotorer, vil tiden vise.
Toyota frigiver 5.000 brint-patenter – Mercedes kalder det et PR-stunt
Den faceliftede model skal køre frem til 2018, hvor der har været spekulationer om, Toyota vil droppe Avensis-linjen. Om der vil komme en afløser, har Toyota ikke besluttet sig for endnu. Det kan du læse mere om her.
RETTELSE: I den tidligere version kunne det læses, som om Toyota kalder den nye Avensis for et facelift. Det er ikke tilfældet - i stedet om taler firmaet blot den kommende model som Ny Avensis. Man kan også få indtrykket af, at Toyota selv har sagt, at Toyota vil stoppe produktionen af Avensis efter 2018 - det har de aldrig kommenteret på.