Gammel Volvo-lastbil er vurderet til 12 millioner: Kan du regne ud hvorfor?

Lastbiler kan blive meget værd, hvis de males af den rigtige kunstner

Grafitti er ikke altid bare hærværk. En lastbil kan for eksempel være mange penge værd, hvis det er den rigtige kunstner, som har malet den. Foto: Bonham
Grafitti er ikke altid bare hærværk. En lastbil kan for eksempel være mange penge værd, hvis det er den rigtige kunstner, som har malet den. Foto: Bonham

En gammel lastbil indbringer nok ikke et svimlende beløb på en auktion.

Men hvis lastbilen kører rundt med et kunstværk på overfladen, så får vognen pludselig en anden slags værdi.

Og hvis kunstneren ovenikøbet er en af vor tids mest berømte kunstnere, så kan man nok godt få en klækkelig skilling for den.

Se også: Bilikon blev gemt i en tysk lade: Vurderet til otte millioner

Det er tilfældet for en gammel Volvo-lastbil, som er værdisat til mellem 1-1,5 millioner pund (8-12,4 millioner danske kroner)

For det er ikke en tilfældig grafittikunstner, der har malet på lastbilen. Det er den verdensberømte Banksy.

Volvoen, som er af modellen FL6 fra 1988, har en malet overflade på 80 kvadratmeter og er dermed 'det største kunstværk lavet af Banksy' ifølge auktionshuset Bonhams.

Bonhams fortæller til CNN, at Banksy malede køretøjet i 1999 under en nytårsfest i Spanien.

Se også: Eneste eksemplar: Dansk Porsche solgt for stort millionbeløb

Ejeren af vognen var grundlæggeren af cirkusset Turbuzone International Circus, som selv tilbød Banksy at bruge vognen som lærred.

Rejste rundt med Banksy
Banksy, som ikke var så kendt dengang, fortsatte med at male på lastbilen i to uger mere efter festen. Derefter kørte vognen afsted med et helt friskt maleri og brugte de næste par år på at køre gennem Europa og Sydamerika med cirkusset.

- Banksy er uden tvivl den vigtigste kunster, som er kommet frem efter årtusindeskiftet. Dette, et af hans største kommercielle værker, repræsenterer et nyt højt vandmærke af kvalitet for hans værker, der er kommet på auktion, siger Ralph Taylor, leder af efterkrigstids- og samtidskunst på Bonhams.

Se også: Rustbunke var forsvundet i 50 år: Nu kan den blive solgt for millioner

Blandt billederne er silhuetten af en mandlig figur, der svinger en hammer mod et metalhjul, en baggrund af flyvende aber og røde stjerner og en gruppe soldater, som løber væk fra en kanon.

Biler - 16. aug. 2019 - kl. 09:51 Legendarisk Bond-bil spækket med gadgets solgt for svimlende beløb

- Interessen ligger ikke i køretøjet, det handler om maleriet oven på det, siger Ralph Taylor til CNN.

Lastbilen vil komme under hammeren den 14. september på Goodwood Revival Motor Festival i det sydlige England.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere