Genopliver ikonisk navn i kommende sportsvogn

Nissan har hevet Z-navnet frem fra gemmerne og bekræfter, at de vil bygge en ny sportsvogn

Sådan præsenterer Nissan selv den nye bil. PR-video.

Z-navnet har altid været et ikonisk navn for den japanske bilproducent Nissan. Det har siddet på bagsmækken af nogle af producentens fedeste og mest eftertragtede modeller.

Nu har Nissan fremvist en prototype med navnet 'Z Proto', og de bekræfter i den forbindelse, at de vil bygge en ny generation af Z-sportsvogne.

Prototypen afslører samtidig det designsprog, som man kan forvente bliver dominerende på den kommende Z-sportsvogn fra Nissan. Japanerne har udstyret prototypen med en V6-biturbomotor og en manuel gearkasse, hvilket lover godt for de bilentusiaster, der sætter pris på at skifte gear på gammeldags manér.

- Som en rendyrket sportsvogn repræsenterer 'Z' Nissans ånd, siger Makoto Uchida, adm. direktør i Nissan, i pressemeddelelsen.

- Det er en nøglemodel i vores transformationsplan af Nissan, og et bevis på vores evne til at gøre, hvad andre ikke tør gøre. Som en erklæret Z-fan er jeg glad for at kunne offentliggøre, at der kommer en ny Z, siger han.

Ser dette bildesign bekendt ud? Det er der en god grund til. Foto: Suzuki Biler Derfor ligner denne Suzuki en Toyota

Artiklen fortsætter under billederne ...

Nissan oplyser ikke, hvor mange hestrekræfter V6-motoren yder. Foto: Nissan
Nissan oplyser ikke, hvor mange hestrekræfter V6-motoren yder. Foto: Nissan

Særligt i profil er det tydeligt at se slægtsskabet med tidligere Z-modeller. Foto: Nissan
Særligt i profil er det tydeligt at se slægtsskabet med tidligere Z-modeller. Foto: Nissan

Her er ikke noget med skiftepaler og automatgear. I Z-prototypen skal man manuelt skifte gear. Foto: Nissan
Her er ikke noget med skiftepaler og automatgear. I Z-prototypen skal man manuelt skifte gear. Foto: Nissan

Hylder forgængerne
Første generation af Z-sportsvognene kom på markedet i 1969 som Nissan Fairlady 240Z, og sidenhen har vi fået modeller som 300ZX, 350Z og senest 370Z.

Den nye prototype bærer designelementer, som hylder forgængerne.

Ser man den nye prototype i profil, er det tydeligt, hvor anerne stammer fra.

Nissan lover, at den kommende Z-sportsvogn vil blive en underholdende køremaskine, som også har været noget af det, der har kendetegnet forgængerne.

Historien melder ikke noget om, hvornår den kommende Z-sportsvogn vil komme på markedet, men hvis den ligner prototypen her, lover det godt.

Denne praktiske Ferrari udgår nu af modelprogrammet. En SUV-erstatning venter i 2022. Foto: Ferrari Biler Ferrari stopper produktionen: 'Familie'-racer er fortid

Prototypen skal danne udgangspunkt for en kommende Nissan Z-sportsvogn. Foto: Nissan
Prototypen skal danne udgangspunkt for en kommende Nissan Z-sportsvogn. Foto: Nissan
 

39 kommentarer
Vis kommentarer